2022-01-13 21:33:47

Rygtetid: Robin Olsen er enig med Aston Villa

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SAL

6 - 0

AMS

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Robin Olsen er enig med Aston Villa

TalkSport skrev tidligere torsdag, at Steven Gerrards Aston Villa har set sig lun på Robin Olsen, og nu rykker et skifte tilsyneladende nærmere.

I hvert fald erfarer den store transferjournalist Fabrizio Romano, at Robin Olsen er nået til enighed med Villa om sine personlige betingelser.

Robin Olsen er stadig ejet af Roma, men den tidligere FC København-keeper er i øjeblikket udlejet til Sheffield United i Championship. Det er nu op til Sheffield, om de vil lade svenskeren gå eller ej.

Newcastle byder på brasilianer i Sevilla

Newcastle vil opruste denne vinter, og i den forbindelse kigger de nyrige nordenglændere blandt andet på forsvarsspillere.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Rygtetid: Robin Olsen er enig med Aston Villa
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Sky Sports og flere andre medier erfarer, at Newcastle har budt på Sevillas Diego Carlos. Den 28-årige brasilianer er fast mand for Sevilla, hvor han har spillet siden 2019 og har kontrakt til 2024.

Historien melder intet om størrelsen på Newcastles bud, men Sky Sports skriver, at Sevilla endnu ikke har svaret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Newcastle er efter sigende også interesseret i Benoit Badiashile, men Monaco menes at kræve 60 millioner euro, hvilket svarer til næsten 450 millioner kroner, for den 20-årige stopper, og det afskrækker angiveligt Newcastle.

Atletico Madrid lurer på Rasmus Nissen

Et større transferspil er i gang i øjeblikket, hvor Atletico Madrid jagter Daniel Wass, men Valencia er angiveligt ikke interesseret i at lade sin alsidige dansker smutte.

Atletico håber stadig at lande Wass som afløser for Kieran Trippier, der er solgt til Newcastle, men ifølge AS overvejes der også andre muligheder, hvis Wass-købet skulle glippe. I den forbindelse nævnes Rasmus Nissen Kristensen fra Salzburg.

Den spanske hovedstadsklub har efter sigende undersøgt, hvordan man kan hente 24-årige Nissen, der har kontrakt til 2025 i Østrig.

AS nævner desuden Juventus' Mattia De Sciglio og Manchester Uniteds Diogo Dalot som muligheder, hvis det ikke lykkes med Daniel Wass.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bissouma har ikke travlt med Brighton-exit

Brightons midtbaneprofil Yves Bissouma har ikke travlt med at forlade klubben fra det sydlige England, selv om han er en ombejlet herre for tiden.

Det skriver Sky Sports.

Den 25-årige midtbanespiller skulle særligt være et emne i Aston Villa, men lige for tiden er han til Africa Cup of Nations, hvor han onsdag var en del af kampen mellem Mali og Tunesien.

Hans fremtid bliver formentlig først afklaret senere på måneden, når han er tilbage i Brighton, og til den tid kan Villa have fået konkurrence fra større klubber i England og udlandet, som skulle følge landsholdsspilleren fra Mali.

Sky Sports skriver, at Yves Bissouma koster mellem 355 og 435 millioner kroner.

Mediet spekulerer desuden i, at Manchester United, City, Liverpool, Chelsea, Arsenal og Tottenham alle kan være på udkig efter en spiller som Bissouma til sommer.

Dortmund og Derby vil leje Amad Diallo

For godt et år siden hentede Manchester United den ivorianske kantspiller Amad Diallo i Atalanta, men endnu har den 19-årige offensivspiller til gode at sætte et stort aftryk i Manchester-klubben.

Han er ikke en stor del af førsteholdet, og derfor kan han være på vej på udlån for at få mere spilletid.

Ifølge Sky i Tyskland skulle det have vækket Dortmunds og Championship-klubben Derbys interesse, og de skulle således overveje at lægge et lånebud denne januar.

Et salg kommer angiveligt ikke på tale, da United stadig har stor tro på Amad Diallo.

Gårsdagens rygter

United-stopper er enig med AC Milan

Simon Kjærs alvorlige skade har sendt AC Milan på stopperjagt, og i den forbindelse er Eric Bailly et varmt emne.

Ifølge det italienske transfermedie Gianluca Di Marzio er der positive tegn på, at den 27-årige forsvarsspiller kan skifte til AC Milan denne vinter.

Bailly er angiveligt enig med Milan om sine personlige betingelser, men en aftale mellem klubberne er endnu ikke på plads, lyder det.

Eric Bailly er ude i kulden i Manchester United, hvor han blot har fået 487 minutters fodbold i denne sæson. Ivorianeren har kontrakt til 2024.

Juventus jagter Depay i Barcelona

Federico Chiesa er blevet skadet, og Juventus kigger i den forbindelse på en afløser for den offensive profil.

Den iranske landsholdsangriber Sardar Azmoun meldes på blokken i Juventus, men italienerne kigger angiveligt også mod FC Barcelona.

Her er Juve ifølge Gianluca Di Marzio meget interesserede i Memphis Depay. Juventus har ifølge transfermediet tidligere forsøgt sig uden held, men klubben vil angiveligt prøve at overtale Barcelona igen i de kommende dage.

Gianluca Di Marzio skriver, at en lejeaftale umiddelbart er mest aktuelt, hvis Barca ellers er interesseret i at lade Depay gå. Den anden vej er Barcelona interesseret i Alvaro Morata, hvilket kan hjælpe et eventuelt Depay-skifte på vej.

27-årige Depay kom til Barcelona i sommer og har indtil videre scoret otte mål i 22 kampe.

Om Rygtetid: 

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SAL

6 - 0

AMS

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0