2022-07-13 17:55:34

Rygtetid: FCM afviser Evander-bud på 37 mio.

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

CUN

1 - 1

CEL

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

FCM afviser Celta Vigos bud på Evander

Evander er måske FC Midtjyllands største salgsemne i øjeblikket, og flere klubber viser interesse.

Tyrkiske Galatasaray er konkret på banen, og nu meldes Celta Vigo også som en bejler.

Oscar Mendez, der er journalist hos spanske Relevo, skriver, at FCM har afvist et bud fra Celta Vigo på 37 millioner kroner.

FCM-direktør Claus Steinlein fortalte for nylig, at midtjyderne forventer at få 75-100 millioner kroner for 24-årige Evander, der har kontrakt til 2025.

Real holder døren åben for Hazard-exit

Eden Hazard har endnu ikke fået sit gennembrud i Real Madrid, belgieren har fået meget af sin tid i spansk fodbold ødelagt af skader. 

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Rygtetid: FCM afviser Evander-bud på 37 mio.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Belgieren har tidligere udtalt, at han regner med at blive i Real Madrid, da han vil bevise sit værd. 

Nu skriver Mundo Deportivo, at Real Madrid regner med at beholde kantspilleren, men hvis der kommer et tilbud på den 31-årige belgier, så er klubben villig til at slippe ham. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hazard står i øjeblikket bag Vinicius Junior, Rodrygo og Marco Asensio, derfor kan han få lov til at smutte helt frem til sidste dag på transfervinduet, lyder det. 

 Eden Hazard har været i Real Madrid siden sommeren 2019, han har bare spillet 66 kampe og scoret seks mål for den spanske storklub. 

Cesc Fabregas forhandler med Las Palmas 

Cesc Fabregas har denne sommer forladt Monaco, da hans kontrakt med den franske klub udløb ved udgangen af juni. 

Dermed er Spanieren fri til at finde en ny klub, og nu skriver Mundo Deportivo, at den rutinerede midtbanespiller er i dialog med Las Palmas, som spiller i den næstbedste spanske fodboldrække. 

Ifølge mediet har forhandlingerne stået på i længere tid, og ledelsen i Las Palmas skulle efterhånden være så langt fremme, at der er tro på en aftale. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fabregas skulle også have eksotiske tilbud, men Mundo Deportivo skriver, at den 35-årige spanier skulle foretrække et godt fodboldprojekt frem for penge.  

Gårsdagens rygter

Chelsea nærmer sig et køb af Kalidou Koulibaly

Kalidou Koulibaly har denne sommer bare et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Napoli, derfor skal der snart træffes en beslutning om fremtiden. 

Nu skriver Get French Football News, at stopperen er tæt på at skifte til Chelsea, som er klar til at betale 40 millioner euro, hvilket svarer til omkring 300 millioner kroner. 

Mediet skriver, at den 31-årige stopper kommer til at få en treårig aftale med London-klubben. 

Koulibaly har også været sat i forbindelse med et skifte til PSG og Barcelona, men de to klubber ser nu ud til at blive slået i kapløbet. 

Stoppperen har været i Napoli siden sommeren 2014, han har spillet 317 kampe for klubben. 

Chelsea kigger på Gnabry og Leao som alternativ til Raphinha 

Ifølge Evening Standard har Chelsea udset sig enten Serge Gnaby eller Rafael Leao, hvis købet af Raphinha som ventet går i vasken. 

Serge Gnabry er i øjeblikket på kontrakt i Bayern München, men den tyske kantspiller har kontraktudløb i sommeren 2023. 

Rafael Leao imponerede i Serie A i sidste sæson, da han var med til at føre Milan til det italienske mesterskab. 

Portugiseren har i øjeblikket kontrakt med Milan frem til sommeren 2024, men klubben vil meget gerne forlænge med kantspilleren. 

Chelsea og Milan skulle lige nu være i dialog om at sende Hakim Ziyech til Milan på en lejeaftalen, og ifølge Evening Standard håber London-klubben, at den handel kan skabe en god relation mellem de to klubber. 

Monza vil have Andrea Petagna

Serie A-oprykkerne Monza har været meget aktive på transfermarkedet denne sommer, nu har den storsatsende klub rettet blikket mod Napoli-angriberen Andrea Petagna. 

Det italienske Sky Sport skriver, at oprykkerne vil tilbyde Napoli en lejeaftale, som indeholder en forpligtelse til at købe angriberen efterfølgende. 

Ifølge mediet er Monza villige til at købe Petagna fri for 14 millioner euro, hvilket svarer til omkring 100 millioner kroner. 

27-årige Petagna kom til Napoli i sommeren 2020, han har siden scoret ni mål i 68 kampe. 

Monza har denne sommer forstærket sig med Andrea Ranocchia, Andrea Carboni, Alessio Cragno, Stefano Sensi og Matteo Pessina. 

Pep Biel kan forlade FCK for 52 millioner

Årets profil i 3F Superligaen tiltrækker sig angiveligt interesse fra flere klubber, og særligt spanske Espanyol skulle være interesseret.

Barcelona-klubben har efter sigende spurgt på FC København-stjernen Pep Biel i de seneste dage.

Det skriver den spanske transferjournalist Matteo Moretto, der mener at vide, at Pep Biel kan forlade FCK for syv millioner euro. Det svarer til 52 millioner kroner.

25-årige Pep Biel præsterede i sidste sæson sammenlagt 18 mål og 15 assists i 47 kampe.

Den spanske kreatør har kontrakt til 2024 i FCK.

Om Rygtetid: 

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

CUN

1 - 1

CEL

16 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0