Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.
Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.
Gytkjær meldes på radaren i ny italiensk klub
Christian Gytkjær har forladt Monza denne sommer efter tre år i den italienske klub.
Fremtiden kan dog stadig byde på bold i støvlelandet.
Den italienske avis, La Gazzetta del Mezzogiorno, beretter nemlig om interesse fra Serie B-klubben Bari.
Flere italienske medier melder på samme tid, at klubber som Venezia og Como også holder øje med den 33-årige dansker.
Den tidligere Lyngby-spiller nåede 86 kampe for Monza, hvori han scorede 22 mål.
Randers jagter ghaneser i estisk fodbold
Randers FC har angiveligt set sig lun på ghanesiske Ernest Agyiri.
Det skriver det estiske medie, TV3.
Den 25-årige kantspiller har været brandvarm for sin estiske klub i indeværende sæson, hvor han står noteret for otte mål og otte assists i 19 kampe.
Ernest Agyiri er et produkt af Right to Dream-akademiet i Ghana, og har blandt andet været forbi Manchester Citys ungdomsafdeling.
Han har kontraktudløb med FCI Levadia om seks måneder.
Feyenoord vil hente Isaksen
Artiklen fortsætter efter billedet

Gustav Isaksen er rygtet til AC Milan, men nu er der en stor hollandsk klub, der også har FC Midtjylland-stjernen på radaren.
Feyenoord-mediet 1908.nl erfarer i hvert fald, at de hollandske mestre er interesseret i Isaksen.
Mediet skriver, at interessen er konkret, selv om der endnu ikke er faldet et bud. Feyenoord-ledelsen håber dog, at en handel kan lade sig gøre, forlyder det.
Feyenoord og FC Midtjylland mødte hinanden i Europa League i den seneste sæson, og her skulle Arne Slot angiveligt have forelsket sig i kantspilleren.
Nelsson presser på for Spurs-skifte
Victor Nelsson er angiveligt særdeles varm på et skifte til Tottenham.
Ifølge det tyrkiske medie, Hurriyet, har den danske stopper meddelt Galatasaray-ledelsen, at han ønsker et skifte til Premier League-klubben.
Prisen skulle dog stadig være en hindring, da den tyrkiske storklub kræver 186 millioner danske kroner for den tidligere Superliga-stjerne.
Victor Nelsson har kontrakt med klubben frem til sommeren 2026.
Isaksen nærmer sig AC Milan-skifte
Gustav Isaksen har angiveligt fået fremtiden på plads.
I juni kunne Gazzetta dello Sport berette om interesse fra den italienske storklub AC Milan, og ifølge Daniele Longo, der er journalist på Calciomercato.com, er man nu blevet enig med FC Midtjylland om en transfer af den 22-årige kantspiller.
En endelig afgørelse skulle falde på plads i løbet af de næste par dage.
FC Midtjylland-spilleren blev i den forgangne sæson topscorer i 3F Superligaen.
Han har i alt scoret 33 mål og lavet 18 assists i 136 kampe for midtjyderne.
United nærmer sig japansk keeper
Manchester United er angiveligt tæt på at sikre sig den japanske målmand, Zion Suzuki.
Den engelske Premier League-klub har ifølge det japanske medie Sponichi haft den 20-årige keeper i kikkerten siden 2017, og nu har man altså besluttet sig for at sende et bud afsted.
Mediet melder om en pris på 5 millioner euro, hvilket svarer til cirka 37 millioner danske kroner. Det vil i så fald gøre ham til den dyreste transfer i den japanske ligas historie.
Keepersituationen i United har været et af de helt store samtaleemner i sommerens transfervindue.
Zion Suzuki skulle dog være tiltænkt en rolle som reservekeeper i den engelske storklub.
Liverpool har budt på Mbappé
Kylian Mbappés fremtid i PSG er oppe i luften.
Den franske superstjerne har kontrakt med PSG frem til sommeren 2024, men han vil ikke forlænge. Omvendt vil PSG ikke lade ham smutte på en fri transfer om et år.
Derfor har der været spekuleret i et skifte til Real Madrid, men nu forlyder det, at Liverpool har meldt sig på banen.
Ifølge Edu Aguirre har Liverpool budt 200 millioner euro, hvilket svarer til knap 1,5 milliarder kroner.
🚨 EXCLUSIVA MUNDIAL DE @EduAguirre7 🚨🔥 "El Liverpool ha hecho una oferta al PSG por MBAPPÉ de 200M€". pic.twitter.com/nDwpPzkLDS
— El Chiringuito TV (@elchiringuitotv) July 6, 2023
MLS-interesse for Joe Bell
Joe Bell kan have spillet sin sidste kamp for Brøndby IF.
Midtbanespilleren fra New Zealand har haft svært ved at slå igennem for klubben, siden han kom fra norske Viking, og det er derfor muligt, at han skal videre i sin karriere.
Nu skriver Washington Post-journalisten Steven Goff, at der er interesse for Bell fra MLS.
Der bliver dog ikke nævnt nogen konkrete klubber.
24-årige Bell har været i Brøndby i halvandet år, og han står i alt noteret for 38 kampe for klubben.
New Zealand intl midfielder Joe Bell, 24, drawing MLS interest for possible summer move. Two years with Viking, 1.5 seasons with Brondby, remains under contract. Starred at @UVAMenSoccer, where he was teammates with Henry Kessler and Daryl Dike. Hermann Trophy finalist.
— Steven Goff (@SoccerInsider) July 6, 2023
Store PL-klubber lurer på Joachim Andersen
Joachim Andersen er en eftertragtet herre.
Det skriver journalisten Ed Aarons, der arbejder for The Guardian.
På hans Twitter-profil erfarer han, at Newcastle og en anden top seks-klub i Premier League, der ikke bliver nævnt ved navn, er ude efter danskeren.
En eventuel handel bliver dog ikke billig.
Andersens kontrakt med Crystal Palace løber frem til sommeren 2026, og derfor vil en handel være dyr.
Aarons skriver, at Crystal Palace vil kræve omkring 40 millioner pund.
Nyt bud på Højlund
Det er ikke den store ingen hemmelighed, at Manchester United er interesseret i den danske Atalanta-angriber Rasmus Højlund.
For nylig kom det frem, at Premier League-klubben havde fået et bud afvist på 30 millioner pund for den unge landsholdsbomber.
Nu ser det dog ud til, at klubben øger buddet til 40 millioner pund, hvilket svaret til knap 350 millioner kroner.
Det skriver The Sun.
Avisen skriver også, at United kun har 65 millioner pund til at købe en ny angriber samt en ny målmand, da klubben skal leve op til Financial Fair Play-reglerne.
Det nye bud er ifølge avisen endnu ikke afsendt, men det bliver i øjeblikket forberedt.
Sidste uges rygter
Manchester City lurer på Frenkie de Jong
Declan Rice ser ikke ud til at komme til Etihad, så Manchester City kigger nu i en anden retning efter nyt blod til midtbanen.
Ilkay Gündogan har forladt City til fordel for Barcelona, og tyskerens afløser kan komme fra netop Barca.
I hvert fald mener The Sun at vide, at City lurer på Frenkie de Jong, som Pep Guardiola allerede ville have i 2019, da han forlod Ajax.
Det er dog tvivlsomt, om Barca er klar til at sælge De Jong, som har en central rolle under Xavi.
26-årige Frenkie de Jong har kontrakt til 2026 i Barcelona.
AGF viser interesse i Fiorentina-stopper
AGF er interesseret i den bulgarske Fiorentina-stopper Dimo Krastev.
Det skriver det bulgarske medie Top Sport.
Ifølge mediet er den 20-årige forsvarsspiller en eftertragtet herre, idet flere klubber jagter ham i sommerens transfervindue.
Salernitana er angiveligt mest seriøse omkring sin interesse. Serie A-klubben skulle allerede nu have været i forhandlinger med Fiorentina omkring Krastev, der i den nyligt overståede sæson ikke fik minutter i Italiens bedste fodboldrække.
Omkring AGF nævner Top Sport blot, at klubben viser interesse for Krastev, der i øvrigt også skulle være på blokken i Villarreal samt i de italienske klubber Catanzaro og Recanatese.
Fiorentina har Grabara på blokken
FC København-målmanden Kamil Grabara er i Fiorentinas søgelys.
Det skriver den italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio.
Ifølge Di Marzio er Fiorentina på udkig efter en udenlandsk keeper, og her er 24-årige Grabara et blandt flere emner.
bold.dk talte for nylig med Kamil Grabara om overvejelserne for et klubskifte i sommerens transfervindue. Læs mere om det her.
FCK har kontrakt med den polske målmand til sommeren 2026.
Stort FCM-bud afvist
FC Midtjylland er angiveligt ude efter den islandske forsvarsspiller Sverrir Ingi Ingason.
Den islandske landsholdsspiller optræder for græske PAOK, der skatter ham højt, og det har FCM fundet ud af.
I hvert fald hvis man skal tro på den græske journalist Giannis Chorianopoulos, som skriver for Sportime.
Han beretter nemlig, at FCM har budt mellem 3 og 3,5 millioner euro for den 29-årige stopper.
Det svarer til mellem 22 og 26 millioner danske kroner.
Ifølge den græske journalist er buddet blevet afvist, men han skriver, at det er en mulighed, at FCM vender tilbage med et forbedret bud.
Ingason har spillet for PAOK siden 2019, og han står i alt noteret for 148 optrædener for klubben.
Om Rygtetid: Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle. |

FC Midtjylland
Brøndby IF
PSG
Liverpool
Manchester United
Crystal Palace
Feyenoord
Randers FC
Atalanta
AC Milan
Galatasaray
Æresdivisionen



































