Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.
Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.
Newcastle lurer på Brighton-profil
Newcastle er eftersigende interesserede i Brighton-stopperen Dan Burn, der har været en af klubbens helt store profiler i denne sæson.
Ifølge Sky Sports forsøger Newcastle angiveligt at lande en aftale med Brighton omkring forsvarsspilleren Dan Burn.
Den nordengelske klub har vinterens transfervindue igennem været sat i forbindelse med Sevilla-stopperen Diego Carlos, men det har angiveligt ikke været muligt for de to klubber at nå til enighed om en pris.
Derfor skulle Newcastle altså nu have rettet deres blik mod Brightons forsvarsklippe Dan Burn i stedet for.
Hollandske klubber vil leje Victor Jensen
Artiklen fortsætter efter billedet

Victor Jensen får ikke meget spilletid i Ajax, og derfor sættes han nu i forbindelse med et lejeophold i en række interesserede hollandske klubber.
De hollandske klubber RKC Waalwijk og Willem II er angiveligt begge interesserede i at leje den 21-årige Ajax-dansker Victor Jensen.
Det skriver den hollandske udgave af transfermarkt.
Midtbanespilleren, der tidligere har været på leje i FC Nordsjælland, har svært ved at tilkæmpe sig spilletid på Ajax' førstehold, og derfor lader det altså nu til, at han står foran et nyt lejeophold.
RKC Waalwijk er i skrivende stund placeret på en 12. plads i den hollandske Æresdivisionen, mens Willem II ligger på 15. pladsen.
Gårsdagens rygter
Zlatan kan blive holdkammerat med Juve-svensker i AC Milan
AC Milan har i forvejen flere nordiske spillere i folden i form af Zlatan Ibrahimovic, Simon Kjær, unge Andreas Jungdal samt udlejede Jens Petter Hauge, og nu kan det være, at endnu en er på vej.
Således meddeler flere italienske medier herunder Football Italia og Calciomercato.com torsdag om, at Juventus' svenske Dejan Kulusevski angiveligt skulle være blevet tilbudt til AC Milan på en lejeaftale for resten af sæsonen med mulighed for at få en købsklausul inkluderet.
Det lignede tidligere på måneden, at svenskeren var på vej til Everton, men forhandlingerne er angiveligt brudt sammen, og Kulusevski er derfor blevet tilbudt til ligarivalerne, som er øjeblikkelig treer i Serie A efter Inter.
Den 21-årige svensker har haft svært ved at slå helt igennem hos Juventus efter et succesfuldt år for Parma et par sæsoner tilbage, men han har alligevel bidraget med ni mål og ti oplæg for Den Gamle Dame på halvanden sæson.
Burnley vil hente Wood-erstatning i Wolfsburg
Wolfsburg-angriberen Wout Weghorst er angiveligt på blokken i Premier League-klubben Burnley, der er på jagt efter en angriber, efter klubben solgte Chris Wood til Newcastle.
Ifølge det engelske medie Daily Mail forhandler Burnley med Wolfsburg omkring den hollandske angriber Wout Weghorst.
Premier League-klubben har udset 29-årige Weghorst som erstatningen for Chris Wood, der tidligere i vinterens transvindue blev solgt til Newcastle.
Daily Mail skriver, at Weghorst selv er opsat på skiftet, og derfor er det altså nu et spørgsmål om, hvorvidt de to klubber kan finde frem til en tilfredsstillende aftale for begge parter.
Kovending: Udinese vil beholde Stryger Larsen
Udinese ønsker ikke at sælge Jens Stryger Larsen på trods af, at danskeren har kontraktudløb til sommer.
Jens Stryger Larsen har kontraktudløb i Udinese til sommer, og derfor fastslog klubben i starten af vinterens transfervindue, at man havde intentioner om at sælge ham.
Men det lader til, at der er sket i skift i de intentioner.
For ifølge det italienske medie TuttoUdinese skulle klubbens ledelse på det seneste møde med Stryger fortalt danskeren, at han ikke bliver solgt alligevel.
Det sker på trods af rygter om flere interesserede klubber.
United overvejer Rangnick som permanent træner
Manchester United-ledelsen overvejer ifølge den engelske avis The Sun at gøre Ralf Rangnick til permanent cheftræner i klubben.
Den tyske træner har eftersigende imponeret de bestemmende kræfter i Manchester United så meget siden sin ankomst, at de nu overvejer at give ham cheftræner-posten permanent.
Rangnick er i skrivende stund ansat som midlertidig cheftræner frem til slutningen af denne sæson.
Herefter overgår han efter planen til en konsulent-rolle hos de røde djævle.
Men nu lader det altså til, at han måske får lov til at fortsætte som permanent cheftræner.
Om Rygtetid: Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle. |