Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.
Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.
Maccabi Haifa lurer på Garananga
Munashe Garananga er på blokken i Maccabi Haifa.
Det erfarer det israelske medie Sport5.
Maccabi Haifa jagter ifølge mediet en erstatning for forsvarsprofilen Abdoulaye Seck, der forlader klubben på fri transfer ved udgangen af juni.
I den forbindelse mener Sport5 at vide, at Garananga er en af de kandidater, som den israelske klub har kig på.
Garananga var i forårssæsonen udlejet fra FCK til Hibernian i Skotland.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han har fortsat tre år tilbage af sin kontrakt i FCK, som i sommeren 2024 betalte omkring fire mio. euro for midtstopperen i KV Mechelen.
Mateus Fernandes på blokken i Real Madrid
Mateus Fernandes er i søgelyset hos Real Madrid.
Det skriver flere internationale medier - heriblandt The Sun.
Den britiske avis mener at vide, at Los Blancos er klar til at gå i direkte duel med Manchester United om den portugisiske midtbanespillers underskrift.
United har gennem en længere periode været meldt interesseret i 21-årige Fernandes, men klubben menes ikke at ville betale prisen, som West Ham indtil videre kræver.
Helt konkret forlyder det, at The Hammers vil have omkring 80 mio. pund - 692 mio. kr. for Mateus Fernandes, mens United angiveligt kun ønsker at betale halvdelen.
Nu forlyder det så, at Real Madrid kaster sig ind i kapløbet.
Sidste uges rygter
Lille og San Diego jagter Simsir
Aral Simsirs bagland er i forhandlinger med San Diego og Lille.
Det skriver det tyrkiske medie Fanatik.
FC Midtjylland-profilen imponerede stort i den seneste sæson, hvor han sågar blev kåret til årets profil i 3F Superligaen.
Det skulle San Diego og Lille have noteret sig, og de er derfor begge på jagt efter danskerens underskrift.
Fanatik melder intet om, hvor langt forhandlinger er nået.
Silkeborg i dialog med transferfri østriger
Silkeborg er i dialog med den østrigske midtstopper Paul Komposch.
Det erfarer mediet Fussballeuropa.
Komposch har kontraktudløb i Hartberg ved udgangen af juni, og mens den østrigske klub efter sigende forsøger at forlænge aftalen, afsøger hovedpersonen sine muligheder andre steder.
Og det er her, at Silkeborg nævnes som den mest konkrete bejler lige nu.
Ifølge Fussballeuropa har der således været flere samtaler mellem SIF og Komposch, der dog også skulle have tilbud fra klubber i Tyskland, Schweiz og Østrig.
Den 25-årige midtstopper spillede kun to ligakampe i sidste sæson på grund af en korsbåndsskade, men han skulle være helt fit igen nu.

Christian Eriksens kollaps
Hattrick | Afsnit 96Christian Eriksen kollapsede under søndagens landskamp mod Ukraine, men har det efter omstændighederne okay. Bolds udsendte i Odense beretter om den uhyggelige episode.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

FC København
Manchester United
West Ham
Real Madrid
Maccabi Haifa
3F Superliga




































