2023-11-30 18:53:39

Rygtetid: United lurer på Stuttgart-bomber

Her er ugens udgave af bold.dk's rygtetid. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 14. runde

FT

MON

1 - 2

JUV

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Guirassy er på blokken i United
Manchester United viser interesse for Stuttgart-bomberen Serhou Guirassy. 

Det beretter journalisten Ed Aarons, der blandt andet dækker Manchester United for The Guardian. 

Ifølge Aarons har United meldt sig på banen i forhold til 27-årige Guirassy, der efter sigende kan hentes for 17,5 millioner euro - svarende til 130 millioner kroner - via en frikøbsklausul. 

Den guineanske angriber har for alvor gjort sig bemærket i indeværende sæson, hvor han på nuværende tidspunkt står noteret for 16 kasser i 11 kampe. 

Serhou Guirassy har kontrakt med Stuttgart til 2026. 

Juventus holder også øje med Roony Bardghji 
Roony Bardghji er en ung mand, som er på flere klubbers radar. 

FCK-spilleren har imponeret flere storklubber. Chelsea, Barcelona, Bayern München, Ajax og Newcastle har tidligere været nævnt, og nu kan endnu en klub tilføjes til den liste. 

Juventus skulle angiveligt holde godt øje med svenskeren. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Rygtetid: United lurer på Stuttgart-bomber
Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

Det skriver La Gazzeta dello Sport ifølge Tuttomercatoweb. 

Den italienske avis skriver, at Juventus flere gange har scoutet Roony, som har scoret 15 mål i FCK-trøjen i en alder af blot 18 år. 

Planen skulle desuden være at se ham igen, når FC København møder Bayern München i Champions League. 

Roonys kontrakt med FCK gælder frem til udgangen af 2025. 

Sidste uges rygter

FCK sættes i forbindelse med 17-årig mexicaner
FC København lurer efter sigende på det 17-årige angrebstalent Stéphano Carrillo. 

Det er Fox Sports-journalisten Yeudiel Pacheco, der beretter om løvernes interesse i den unge mexicaner. 

Pacheco skriver, at FCK's interesse falder i kølvandet på Carrillos præstationer ved U17-VM, hvor han gjorde en god figur med tre mål og en assist i fire kampe. 

Ud over FCK skulle Feyenoord, Wolverhampton og Newcastle være interesseret, mens klubber fra MLS også menes at kigge på den unge angriber. 

Stéphano Carrillo spiller til daglig i den mexicanske klub Santos Laguna. 

Prominent United-duo kan stå over for exit 
Raphael Varane og Casemiro kan være på vej væk fra Manchester United. 

Det skriver Daily Mail. 

Varane kæmpede med skader i starten af sæsonen. Dem er han nu kommet sig over, men han har alligevel mistet sin plads i midterforsvaret, som hovedsageligt har bestået af Jonny Evans og Harry Maguire. 

Det skulle han ikke være tilfreds med, og derfor er et exit til januar en mulighed. 

Det samme gælder for Casemiro, som ellers havde en god første sæson under Erik ten Hag. 

Denne sæson er dog blevet ødelagt af skader, og lukrative bud fra Saudi-Arabien skulle friste brasilianeren. 

Tysk medie afviser Bo Svensson-rygte
Bo Svensson er ikke længere Mainz-træner. 

Danskeren forlod jobbet i starten af november, og nu kædes han allerede sammen med et nyt. 

Svensson er blevet sat i forbindelse med Union Berlin-jobbet, som er ledigt, efter Urs Fischer forlod stillingen. 

Men ifølge Kicker er det ikke en reel mulighed for den tidligere Mainz-chef. 

Det tyske medie skriver, at danskeren endnu ikke er klar til et nyt job efter tiden hos Mainz, som han også tørnede ud for som spiller. 

Ralph Hasenhüttl er også blevet nævnt som en kandidat, men østrigeren skulle heller ikke være inde i billedet. 

Casemiro fristet af Saudi-Arabien

Ifølge det spanske medie Relevo kan Casemiro blive den næste i perlerækken af prominente navne i saudiarabisk fodbold.

Manchester United har langt til toppen i Premier League og er i overhængende fare for at ryge ud af Champions League, hvilket angiveligt får Casemiro til at overveje sin fremtid på Old Trafford.

Det er især en tur til saudiarabisk fodbold og de eksorbitante lønninger i ørkenstaten som ifølge mediet tiltaler Casemiro.

United skulle dog ikke umiddelbart have planer om at slippe deres 31-årige midtbanespiller, og med to år tilbage af Casemiros kontrakt, har United fortsat noget at sige i spørgsmålet om Casemiros fremtid.

Tottenham vil holde på Giovani Lo Celso

Det er ikke blevet til meget spilletid for Giovani Lo Celso i indeværende sæson, hvor han kun står noteret for 83 minutter på banen for Tottenham.

Alligevel ønsker Premier League-klubben ikke at slippe den argentinske offensivspiller i vinterens transfervindue. 

Det skriver Evening Standard, som på samme tid melder om interesse fra Barcelona.

Ifølge mediet skulle Tottenham været opsat på at beholde den 27-årige midtbanemand, da man stadig ikke ved, hvor lang tid James Maddison kommer til at være ukampdygtig.

Lo Celso har kontrakt med Spurs frem til 2025.

Dier kan være på vej til Portugal
Det er ikke meget spilletid, som Eric Dier får i Tottenham, og det vil Sporting nu udnytte.

Den portugisiske storklub har nemlig udset sig Dier, som står til at forlade Spurs næste sommer, hvor parternes aftale udløber.

Sporting vil have styrket defensiven, og de er villige til at vente til næste sommer for at få Dier, skriver O Jogo. 

Der burde dog umiddelbart ikke ske noget til januar.

Dier har ellers været åben for et farvel til London allerede nu, men Sporting står ikke klar til at købe ham fri.

29-årige Eric Dier har været hos Tottenham siden 2014, hvor han kom til klubben fra netop Sporting, hvor englænderen fik sin fodboldopdragelse.

Om Rygtetid: 

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 14. runde

FT

MON

1 - 2

JUV

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce