





Randers FC sikrede en plads i top-6 efter en 4-2-sejr over Brøndby.
Søndag aften endte kronjyderne selv med at tabe med samme cifre, da mandskabet mødte FC Midtjylland i Herning.
I starten af opgøret indkasserede Randers tre mål på 18 minutter, og efterfølgende blev Rasmus Bertelsen spurgt ind til, om top-6-bedriften spillede ind i forhold til den katastrofale start på kampen.
Har det noget at sige, at I måske kan sænke skuldrene efter mandag, og at I måske var ude at feste lidt?
- Det håber jeg fandeme ikke, for så bliver det et langt mesterskabsspil. Kampen mod FCM gælder lige så meget som de næste ti opgør, der kommer, for de potentielle point, som vi kunne have fået, gælder lige så meget som de andre.
- Så det håber jeg ikke, men det er svært at udelukke fuldstændigt. Vi havde forberedt os rigtig godt, og vi havde en stor tro på, at vi kunne drille dem, men vi må sige, at det lykkedes ikke helt, lyder det fra Randers-bossen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Randers har ikke vundet i de seneste 32 kampe mod FCM, hvilket frustrerer cheftræneren, der også bed mærke i andre negative ting.
- Det er frygtelig irriterende, men FCM er også et godt hold. Vi kom for at aflive en stime, men i stedet for aflivede vi to af vores egne.
- Jeg tror, at det var første gang i år, at vi lukkede mål ind inden for det første kvarter, og jeg tror også, at det var første gang i år, at vi lukkede mere end to mål ind. Det blev de forkerte stimer, som vi aflivede i kampen, lyder det fra træneren.
Trods nederlaget er Randers at finde på fjerdepladsen, og der er kun et enkelt point op til rivalerne fra AGF, som er på tredjepladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga


























