




Como har tørstet efter den første ligasejr siden oprykningen til Serie A.
Tirsdag fik Cesc Fabregas' tropper på ny mulighed for at snuppe den, da de besøgte de forsvarende Europa League-mestre, Atalanta.
Bergamo-klubben lagde bedst fra land, da Davide Zappacosta gjorde det til 1-0 med et flot spark fra kanten af feltet efter 18 minutter.
Føringen holdt frem til pausen, men ikke meget længere.
Bare et minut inde i anden halvleg udlignede Como. Et flot opspil blev afsluttet med en mindst lige så flot afslutning fra Gabriel Strefezza.
Artiklen fortsætter efter billedet

Otte minutter sendte Nico Paz Como i front. Et langskud blev afrettet og gik noget heldigt i mål, men scoringen talte ikke mindre af den grund.
Kort tid efter drev Alieu Fadera gæk med Atalanta-defensiven og sparkede Comos tredje mål på 13 minutter i kassen.
Atalanta fik reduceret dybt inde i overtiden, men det ændrede ikke på, Cesc Fabregas' tropper tog sæsonens første sejr. Atalanta blev nedlagt 3-2.

Atalanta
Como
Serie A


























