Unge Noah Sahsah træner lige nu med Superliga-truppen i FCK.
Den 17-årige kantspiller har imponeret for FCK's U19-hold, og han scorede fire kasser, da de unge drenge spillede i UEFA Youth League.
Nu har Noah Sahsah muligheden for at vise sig frem for førsteholdet i FCK, for han træner lige nu sammen med Superliga-truppen. Det fortæller Jacob Neestrup til bold.dk.
- Sahsah har trænet med i stort set hele opstarten, og han kommer til at være med os i hele januar.
- Det er helt naturligt i forhold til, at han skal have træning og kampminutter med os. Ligesom at det har været naturens gang for VK, Daramy, Wind, Clem og Roony.
Artiklen fortsætter efter billedet

Er han en af de spillere, der banker på til førsteholdet?
- Det håber vi da meget, fortæller Jacob Neestrup til bold.dk.
Noah Sahsah har allerede spillet to kampe for seniorholdet i FCK. Han kom på banen i Conference League-kampen mod PSV Eindhoven, og så fik han også 13 minutter mod Thisted i Pokalen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
FC København U19
3F Superliga




































