Serie A -Saksespark sikrede Sampdoria sejren
2020-07-12 21:32:46
Foto: Getty Images

Saksespark sikrede Sampdoria sejren

Federico Bonazzoli sikrede Sampdoria sejren over Udinese med sin saksesparksscoring til 2-1. Serie A-kampen sluttede 3-1 til Sampdoria 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 32. runde

FT

FIO

1 - 1

VER

18'
01
Marco Davide Faraoni
Mål
90'
11
Patrick Cutrone
Mål

Udinese tørnede lørdag aften sammen med Sampdoria i Serie A. De to klubber skulle forsøge at rykke sig længere væk fra de faretruende nedrykningspladser, og en sejr ville lune meget for begge klubber.

Udinese havde inden kampen otte point ned til stregen, mens Sampdoria blot havde fem point derned.

Det var Udinese, der kom bedst fra start. Efter 37 minutter opsnappede Kevin Lasagna en dybdebold, og på kanten af feltet skruede han bolden op i højre målhjørne til 1-0.

I første halvlegs tillægstid svarede Sampdoria så igen. Et tidligt indlæg ramte brystet på Albin Ekdal, og så lagde han bolden til rette for målræven Fabio Quagliarella, der firsttimede bolden i kassen til 1-1.

I det 84. minut røg en Udinese-clearing lige op i luften inde i feltet, og så steg Federico Bonazzoli op og saksesparkede bolden i kassen til 2-1 for Sampdoria.

Få minutter efter fik Udinese bolden i netmaskerne, men desværre for dem blev målet annulleret for hånd på bolden. 

I det 93. minut dukkede Sampdoria-angriberen Manolo Gabbiadini op og gjorde det til kampens slutresultat 3-1. 

Andetsteds tog Fiorentina hjemme imod Verona  i den italienske Serie A. Verona lå inden opgøret nummer ni i rækken, mens Fiorentina befandt sig på 13.-pladsen.

Davide Faraoni startede inde for Verona, og det viste sig at være en god beslutning. Efter 18 minutters spil spillede Sofyan Amrabat en høj dyb bold ind i feltet til Faraoni, der på akrobatisk vis sidesaksede bolden i kassen til 1-0.

Der var ikke mange chancer i resten af første halvleg, og Verona kunne derfor gå til pause foran 1-0.

I det 56. minut appllerede Fiorentina-spillerne for straffespark, da bolden ramte hånden på Veronas Matteo Pessina. Dommerens fløjte forblev dog tavs i den situation.

I det sjette minuts overtid fik Fiorentina så udlignet, da en dybdeaflevering endte i fødderne på Patrick, der prikkede bolden i nettet til kampens slutresultat 1-1.

Verona har efter opgøret syv point op til Napoli på sjettepladsen.

 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 32. runde

FT

FIO

1 - 1

VER

18'
01
Marco Davide Faraoni
Mål
90'
11
Patrick Cutrone
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce