Mohamed Salah er i sit livs form.
Egypteren står i denne sæson noteret for 30 scoringer og 21 oplæg på tværs af alle turneringer, men det er ikke sikkert, at Liverpool-fansene får glæde af den afgørende offensivspiller på den anden side af sommerferien.
Kontrakten i den engelske storklub står nemlig til at udløbe den 30. juni, og de to parter er endnu ikke nået til enighed om en forlængelse.
I et interview med TNT Sports lægger han dog ikke skjul på, at han nærer store følelser for både byen og klubben.
- Jeg vil gerne have, at fansene husker på, at jeg gav alt for dem. Jeg gav alt til byen. Jeg var her, og jeg arbejdede hårdt. Jeg nød bare fodbolden og gav alt, hvad jeg havde.
- Jeg tror, det er det, som byen handler om. Fansene giver dig kærlighed, og du har en forbindelse til dem, fordi du giver alt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil bare have, at alle husker på, at jeg var her i otte år og gav alt i den periode, siger egypteren.
I forhold til kontraktsituationen er der dog ikke nyt at melde om, slår han fast.
- Der er ingen nyheder, og det mener jeg på en meget høflig måde.
- Jeg tænker kun på Premier League, så vi må se i slutningen af sæsonen, lyder svaret således fra Liverpool-profilen.
Mohamed Salah har været på kontrakt i Premier League-klubben siden sommeren 2017 og står i skrivende noteret for 387 kampe, 241 fuldtræffere og 109 oplæg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Liverpool
Premier League



























