







Egypten tog hul på VM-kvalifikationen, da de torsdag mødte Djibouti på hjemmebane.
Mohamed Salah er den helt store stjerne på holdet, og han skulle heller ikke bruge lang tid, før han viste sig frem.
Efter 17 minutter gjorde han det til 1-0, mens han selv fordoblede føringen med en straffesparksscoring kort tid efter.
I anden halvleg var Salah igen på spil, da han efter 47 minutter let kunne sende et indlæg i kassen med højrebenet.
Salah-showet sluttede med 20 minutter igen. Her tæmmede Liverpool-stjernen et indlæg med indersiden, hvorefter han smed bolden ind ved fjerneste stolpe.
Mostafa Mohamed og Trezeguet kom også på måltavlen til sidst, og dermed sluttede det 6-0 til Egypten, som fik den perfekte start på VM-kvalifikationen.


Egypten
Djibouti
VM kval. CAF



































