Sota Kitano skifter Cerezo Osaka ud med Salzburg.
Det bekræfter den østrigske storklub på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at den 20-årige japanske angriber har sat sin underskrift på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2029.
Kitano kommer til Salzburg med 91 førsteholdskampe for Cerezo Osaka på sit CV. I dem er det blevet til 13 mål og otte assists.
Rouven Schröder, der er sportsdirektør i Salzburg, fortæller, at processen med at hente den unge japaner strækker sig over en længere periode.
- Vi har haft Sota Kitano på vores radar i lang tid, og vi har scoutet ham meget intensivt.
- Han kan sparke med begge ben, er meget kreativ og har en høj arbejdsmoral, siger Salzburg-bossen, der er meget tilfreds med transferen.
- Med hans egenskaber og potentiale er han et sublimt match for vores filosofi.
Sota Kitano har 15 U20-landskampe for Japan på sit CV.

Salzburg
Cerezo Osaka
Bundesliga


































