Sydbank Pokalen -Sambou sparkede Randers videre i Aarhus
2020-11-10 15:22:22
Foto: Getty Images

Sambou sparkede Randers videre i Aarhus

Bassala Sambou scorede to mål, da Randers tirsdag bookede billet videre i pokalturneringen med en 3-1-sejr ude mod Aarhus Fremad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var 2. division mod 3F Superliga, da Aarhus Fremad tirsdag tog imod Randers FC på Riisvangen.

Randers gav i pokalkampen angriberen Bassala Sambou chancen, hvilket skulle vise sig at være en god beslutning.

Efter et kvarters spil var den 23-årige lejesvend nemlig på pletten og sparkede kronjyderne på 1-0 på et straffespark.

Aarhus Fremad gav dog ikke op, og efter en halv times spil fik værterne udlignet på et indirekte frispark, som Nicklas Ullum sparkede i kassen, og derfor var det 1-1 ved pausetid.

Anden halvleg var 11 minutter gammel, da Randers atter kom i front, og endnu en gang var målscoreren Bassala Sambou, der scorede efter en smule klumpspil.

Randers havde derfor kurs mod sejren, og den blev sikret godt ti minutter før tid, hvor unge Filip Bundgaard Kristensen dukkede op og gjorde det til slutresultatet 3-1 til gæsterne.

Thomas Thomasbergs tropper er derfor videre i pokalturneringen, mens Aarhus Fremad kan rette fokus mod oprykningskampen i 2. division.


Foto: Getty Images

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0