Brøndby annoncerede tidligere i dag, at klubben har den 18-årige norske midtbanespiller Mads Sande til prøvetræning, og Sande var med i dagens reserveholdskamp mod Randers FC, som blev tabt 5-0.
Sande beskriver sig selv som en teknisk stærk spiller, men erkender, at han ikke fik gjort så god reklame for sig selv i kampen.
- Jeg er en fodboldklog spiller, som ligger og fordeler boldene centralt på banen. Det synes jeg, er mine største kvaliteter, og det ville jeg gerne have vist mere i dag, siger Sande til 3point.dk.
Sande er ganske imponeret over klubbens måde at spille på under Alexander Zorniger.
- Jeg synes, Brøndby spiller spændende fodbold. Jeg kan rigtig godt lide den fodbold, de spiller i klubben, siger han.
Mads Sande spillede ifølge 3point.dk som 8'er i Brøndbys system i dagens kamp, hvor han fik 75 minutter.


Brøndby IF
FK Fyllingsdalen
3F Superliga































