2022-01-02 10:36:01

Saprissa bekræfter: I dialog med Oviedo

Den costaricanske klub Saprissa bekræfter, at man igen vil prøve at hente Bryan Oviedo i FC København. I sommer slog forhandlingerne fejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er kun blevet til en enkelt kamp for Bryan Oviedo i denne sæson, og der lader ikke til at være den store plan for costaricaneren i FCK.

I sommer var han et emne hos sin tidligere klub Saprissa i Oviedos hjemland Costa Rica, men FC København afviste klubbens tilnærmelser, fortalte Oviedo dengang.

Men Saprissa har ikke givet op, og klubben vil nu igen prøve at hente FCK's 31-årige venstreback, bekræfter klubpræsidenten Juan Carlos Rojas overfor Colombia Deportiva.

- Vi ved, hvad der sker omkring Oviedo. Vi er vågne, og vi taler altid med vores tidligere spillere som ham. Vi er i dialog, og vi vil altid gøre en indsats, og så må vi se, hvad der sker på et senere tidspunkt, siger Saprissa-bossen, der allerede nu kan forhandle et fremtidigt skifte på plads med Oviedo, da han har udløb til sommer.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Saprissa bekræfter: I dialog med Oviedo
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Oviedo har været i FCK af to omgange. Denne gang har han været i klubben siden sit skifte fra Sunderland i 2019.

Han er i alt noteret for 79 kampe for klubben.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce