


Med to mål i 2-1-sejren over Lazio mandag aften skrev Cristiano Ronaldo sig ind i de italienske hisatoriebøger som den hurtigste spiller til at score 50 ligamål.
Den portugisiske superstjerne skulle blot bruge 61 for at score 50 mål. Det er syv færre end Andriy Shevchenko, der indtil i går havde rekorden.
Det glæder Juventus' træner Maurizio Sarri, der roser Cristiano Ronaldo for at nå de mål, han sætter sig for.
- Når først Ronaldo lugter blod, så er han fantastisk. Han kommer sig så hurtigt efter kampene, og det er både fysisk og psykisk. Han kan bruge al sin energi i hver eneste kamp, så at han kommer frisk igen til næste kamp er verdensklasse, siger han ifølge goal.com.
Med de to mål kravler Cristiano Ronaldo med 30 sæsonmål op på en delt førsteplads på topscorerlisten med Ciro Immobile.