Sassuolo har tirsdag haft gang i fyldepennen på chefens kontor. De to spillere Federico Peluso og Gianluca Scamacca har således forlænget deres kontrakter.
Det er spillere, der er i hver sin ende af karrieren. Federico Peluso har således rundet 35 somre og nøjes med en kontraktforlængelse frem til 2021.
Gianluca Scamacca har kun 20 år på bagen, og hans nye kontrakt løber til 2023.
Den unge af de to har spillet på samtlige italienske ungdomslandshold, og Sassuolo ser formentlig et stort lys i Scamacca, som i efteråret spillede på en lejeaftale hos PEC Zwolle i Æresdivisionen.
Han blev hentet hjem i slutningen af januars transfervindue og har endnu ikke spillet for førsteholdet.


Sassuolo
Serie A































