2022-07-11 12:50:02

Satte OB-rekord: Tidl. udlandsprof tager til DS

Den tidligere OB’er Mads Raben skifter til Danmarksserie-klubben TPI, og angriberen siger til bold.dk, at han vil hjælpe klubben med at rykke op i 3. division. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 1. runde

FT

HED

1 - 0

DAL

Allerede som ganske ung skrev Mads Raben sig ind i historiebøgerne for OB. 

Raben fik nemlig OB-debut, da han var 16 år og 75 dage, og det er den yngste OB-debutant i historien. 

Siden da har han været forbi FC Fredericia, Middelfart, Marienlyst, Dalum ad flere omgange samt haft en tilværelse som udlandsprof hos færøske TB Tvøroyri. Han har senest tørnet ud for Dalum IF i 3. division. 

Nu skal angriberen dog spille i Danmarksserien for TPI (Tarup-Paarup), siger han til bold.dk. Et kaotisk ophold i Dalum gjorde udslaget for klubskiftet. 

- Her i foråret har der været en del kaos i Dalum. Jeg har egentlig ikke lyst til at komme nærmere ind på det, men det er en stor årsag til, at jeg har valgt at skifte væk fra Dalum, siger Mads Raben til bold.dk. 

Er det de økonomiske nedskæringer, der har gjort udslaget?

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Satte OB-rekord: Tidl. udlandsprof tager til DS
Foto: TPI

- Det er ikke så meget det økonomiske, der har spillet en rolle i mit tilfælde, men jo, det er selvfølgelig en af de ting, der er sket, men det har ikke haft nogen afgørende betydning for min beslutning. 

Så det er den generelle måde, som det har kørt på i klubben?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ja, lige præcis. 

Vil du uddybe det?

- Nej, det har jeg ikke lyst til at gå ind i.

Flere klubber var inde i billedet

Raben kender flere spillere ude i TPI, og det er grunden til, at Danmarksserie-klubben er blevet valgt som næste destination.

- Det er et godt spørgsmål. Man blev nødt til at kigge efter andre muligheder her i Odense. Jeg synes, at TPI har gang i et spændende projekt, som jeg kan se mig selv i. Klubben vil rigtig gerne rykke op, og det vil jeg gerne hjælpe dem til. Derudover har jeg kendt mange derude gennem flere år, så det var også med til at hjælpe til, at det lige blev dem. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har der været andre klubber inde i billedet?

- Ja, der har været en håndfuld klubber, der har haft fat i mig. 

Hvilket niveau?

- Størstedelen har været på samme niveau som TPI. 

Angriberen siger, at det første mål må være at komme med i oprykningsspillet. 

- Jeg har en del erfaring, og det er en af de ting, som jeg skal bidrage med. Som angriber skal man forhåbentlig score nogle mål, og det vil jeg gerne bidrage med. Målsætningen må i første omgang være at komme i det, der hedder oprykningsspillet, og så tager vi den derfra. Jeg vil gerne rykke op, og det fylder en del, siger Mads Raben til bold.dk. 

26-årige Raben er noteret for to Superliga-kampe for OB. 

Du kan se Rabens debutindskiftning i Superligaen i videoen øverst i artiklen. 

I den seneste sæson blev Raben noteret for 31 kampe for Dalum med fem mål til følge i 3. division. 

Han har 22 ungdomslandskampe på CV'et (tre for U18, 12 for U17 og syv for U16).

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 1. runde

FT

HED

1 - 0

DAL

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0