Den russiske invasion af Ukraine møder stor fordømmelse store dele af verden, og i fodboldverdenen tager flere aktører også afstand fra Rusland.
I den tyske traditionsklub Schalke 04 har det kæmpe energiselskab Gazprom været hovedsponsor siden 2007, men det samarbejde stopper mandag endegyldigt.
Det har Schalke 04's direktion besluttet mandag med bestyrelsens velsignelse.
Schalke 04 var tidligt ude at fortælle, at man tog samarbejdet med Gazprom op til genovervejelse efter den russiske invasion af Ukraine.
- Klubben følger den seneste udvikling i Østeuropa med stor bekymring. I den kontekst er klubben klar over sin særlige rolle blandt de tyske klubber.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Klubbens ansvarlige er i konstant dialog med vores langvarige hovedsponsor. For Schalke 04 er der ikke nogen tvivl om, at klubben forpligter sig til fred og fredelig sameksistens, og klubbens medlemmer har nedfældet en ikke-voldelig tilgang for klubben, lød det fra Schalke 04 tirsdag i sidste uge.
Den dialog er nu endt med, at parternes veje skilles før tid.
2. Bundesliga-klubben skriver på sin hjemmeside, at Schalkes økonomiske råderum ikke ændres af mandagens beslutning, ligesom klubben håber at kunne præsentere en ny partner i den nærmeste fremtid.
— FC Schalke 04 (@s04_en) February 28, 2022

Schalke 04
2. Bundesliga
























