2022-06-10 15:38:58

Schalke opruster med stort talent fra Leipzig

Schalke 04 har hentet 20-årige Tom Krauss til klubben på en lejeaftale fra RB Leipzig. Skiftet bliver permanent, hvis Schalke overlever i Bundesligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I de seneste to sæsoner har Tom Krauss spillet på leje i Nürnberg i den næstbedste række, men nu rykker han et niveau op.

Turen går nemlig til oprykkerne fra Schalke 04 på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Klubberne meddeler samtidig, at skiftet bliver permanent, hvis Schalke også i 2023/24-sæsonen spiller i Bundesligaen. I så fald får Krauss kontrakt til 2027.

- Vi er glade for at have sikret os Tom Krauss, der er et af de største tyske talenter i sin aldersgruppe. Han er en hårdt-tacklende, central midtbanespiller med øje for afleveringer, gode visioner i spillet og med aggressivitet én mod én.

- Udover det har han en fantastisk løbekapacitet og en god acceleration af én på den position. Begge de ting hjælper ham til at skabe nogle farlige momenter på den sidste tredjedel, siger Schalke-sportsdirektør Rouven Schröder.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
0