Bundesliga -Schalke suspenderer duo og forkorter kontrakt
2020-11-24 20:24:43
Foto: Getty Images

Schalke suspenderer duo og forkorter kontrakt

Nabil Bentaleb og Amine Harit vil træne individuel på ubestemt tid, mens Vedad Ibisevic' kontrakt bliver revet over til nytår, meddeler Schalke tirsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Schalke 04 befinder sig i en dyb sportslig krise, og internt kører tingene tilsyneladende ikke på skinner.

Tirsdag aften meddeler Schalke, at Nabil Bentaleb og Amine Harit er blevet suspenderet og vil træne individuelt, indtil andet meldes ud, og derudover vil Vedad Ibisevic' kontrakt ophøre et halvt år før tid.

Den 36-årige bosnier kom til Schalke i sommer og skrev under på en kontrakt til sommeren 2021, men så længe bliver han altså ikke.

Skal man tro Bild, straffes Ibisevic for et sammenstød med assistenttræner Naldo, mens Harit suspenderes for at have ignoreret cheftræner Manuel Baum, da han blev udskiftet mod Wolfsburg.

Den tyske avis skriver, at det endnu er uklart, hvorfor Nabil Bentaleb bliver straffet.

Schalke har ikke vundet i de seneste 24 Bundesliga-kampe og ligger derfor sidst i tabellen med sølle tre point for otte kampe.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce