

Kasper Schmeichel må vente lidt med at få Nice-debut.
Den danske landsholdskeeper sad nemlig på bænken, da Nice søndag spillede mod Toulouse.
Kampen startede ikke godt for Nice, da Thijs Dallinga kunne bringe Toulouse foran efter 19 minutters spil.
Aaron Ramsey, der netop er blevet hentet af Nice, fik debut for Nice halvvejs inde i anden halvleg, og det viste sig at være en god beslutning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den walisiske stjerne skulle bruge mindre end et minut på banen, før han havde bragt balance i regnskabet for Nice.
En flot afslutning midt i feltet, der blev sendt helt op i de lange målhjørne.
Flere mål kom der ikke, og de to klubber måtte altså nøjes med et point hver i sæsonens første kamp.
Kasper Dolberg var heller ikke at finde på banen for Nice, da den danske angriber døjer med en skade for tiden.

Nice
Toulouse
Ligue 1
























