2024-06-13 15:08:56

Se EM-aftalen: Danmark får laveste bonus i 20 år

Der er tale om den laveste startbonus til landsholdsspillerne i 20 år, viser Bolds opgørelse over spillerbonusser ved slutrunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Freudenstadt
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

SVN

1 - 1

DAN

583.000 kr.

Det er beløbet, som hver af de 26 spillere i den danske EM-trup modtager i startpenge for at stille op slutrunden, som begynder på søndag med opgøret mod Slovenien.

Her løfter Bold sløret for bonusaftalen ved EM-slutrunden i Tyskland.

Der er tale om den laveste startbonus for landsholdsspillerne i 20 år, viser den opgørelse som Bold har lavet med udgangspunkt i spillernes startbonus fra slutrunderne tilbage til år 2000.

I 2004 modtog hver spiller 442.000 kr. i startpenge for at stille op til EM-slutrunden i Portugal.

UEFA har historisk hævet startpengene med mange millioner til deltagernationerne gennem årene.

Det er blot ikke sket forud for EM 2024. For DBU modtager ifølge Bolds oplysninger igen i omegnen af 70 mio. kr. for deltagelsen ved EM-slutrunden i Tyskland.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Se EM-aftalen: Danmark får laveste bonus i 20 år
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det er faktisk præcis samme beløb, som UEFA betalte for tre år siden til de 24 deltagende nationer i startpenge.

I 2021 fik de danske spillere hver 791.000 kr. for at være i EM-truppen, der havde udgangspunkt i Danmark.

Når beløbet til hver enkelt spiller er lavere i år i forhold til for tre år siden, hænger det sammen med flere faktorer.

For det første er der væsentligt større rejseudgifter til EM 2024, fordi Danmark for tre år siden spillede alle gruppekampe i Parken.

Omkostningerne er også steget i år, fordi den danske stab er udvidet en del. Det giver væsentligt flere udgifter til rejse, ophold og fortæring.

Aftalen mellem DBU og Spillerforeningen er, at alle udgifterne først trækkes fra, siden deler DBU og spillerne overskuddet ligeligt mellem sig.

EM-semifinalen i 2021 endte med at give DBU et samlet overskud på 41,3 mio. kr., mens spillerne fik 1.628 mio. kr. for semifinale-pladsen.

Guld udløser næsten 2,2 mio. kr.
Hvis ottendedelsfinalen bliver endestationen for Danmark, resulterer det i en samlet bonus på 690.000 kr. til hver af de 26 spillere.

En plads i kvartfinalen har en værdi på 939.000 kr., mens en semifinale er 1.386 mio. kr. værd.

Semifinale-pladsen har en værdi på 242.000 kr. mindre pr. spiller i forhold til, hvad EM-semifinalen i 2021 udløste.

En tabt EM-finale vil betyde 1.879 mio. kr., mens EM-guld medfører en bonus på 2.194 mio. kr. til alle 26 spillere.

Til sammenligning fik de danske spillere i 1992 en EM-bonus på blot 300.000 kr. efter de havde sikret sig guldet.

Hver sejr under EM-slutrunden i Tyskland udløser en bonus på 135.000 kr. pr. spiller, mens uafgjort giver 69.000 kr.

Bonusbeløb ved tidligere slutrunder:

Startpenge:                          Total-bonus pr. spiller

EM 2024:  583.000 kr.

VM 2022: 891.000 kr.              891.000 kr. (gruppespil)

EM 2021: 791.000 kr.             1.628 mio. kr. (semifinale)  

VM 2018: 739.000 kr.              1.184 mio. kr. (1/8-finale)

EM 2012: 802.000 kr.               802.000 kr.  (gruppespil)

VM 2010: 635.000 kr.               635.000 kr. (gruppespil)

EM 2004: 442.000 kr.               857.000 kr. (kvartfinale)

VM 2002: 348.000 kr.               498.000 kr. (1/8-finale)

EM 2000: 275.000 kr.               275.000 kr. (gruppespil)  

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

SVN

1 - 1

DAN

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce