1. Division -Sebastian A. om 0-6: Fantastisk første halvleg
Foto: Flemming Slabiak
2017-08-21 10:05:34
Foto: Flemming Slabiak

Sebastian A. om 0-6: Fantastisk første halvleg

Fremad Amagers Sebastian Andersen er meget frustreret efter 0-6-lussingen mod Viborg efter en første halvleg, hvor værterne ifølge kantspilleren spillede midtjyderne ud af brættet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 4. runde

FT

FAM

0 - 6

VFF

26'
01
Alexander Fischer
Mål
48'
02
Andreas Albers
Mål
51'
03
Morten Beck Guldsmed
Mål
54'
04
Morten Beck Guldsmed
Mål
88'
05
Christian Sivebæk
Mål på straffe
90'
06
Christian Sivebæk
Mål på straffe

Efter 0-1 ved pausen tabte Fremad Amager søndag eftermiddag hele 0-6 til Viborg, og dermed har Sebastian Andersen og holdkammeraterne tabt sine fire første ligakampe med en samlet målscore på 1-11.

Andersen er frustreret over ydmygelsen, især da cifrene ikke fortæller hele historien om opgøret.

- Vi spillede dem ud af brættet i første halvleg. Men så ramte Alexander Fischer bolden bedre end han har gjort længe, og det stod 0-1. Og så fortsatte vores dårlige stime ellers bare. Vi kom ikke ud fra omklædningsrummet til anden halvleg, og efter det hurtigt blev 0-2 og 0-3 mistede vi lidt fokus.

- Vi kæmpede egentligt godt videre, men de kom bare alt for nemt til deres mål, siger Andersen til bold.dk og tilføjer:

- Udefra ser 0-6 helt forfærdelig ud, og det var det også. Men første halvleg var fantastisk - udover at vi ikke fik scoret. Det er uden tvivl vores bedste halvleg i sæsonen og med lidt selvtillid havde vi også ført 2-0 eller 3-0.

- Kan vi spille sådan i en hel kamp, ser det godt ud. Men vi laver bare nogle børnefejl for tiden, der gør det svært for os at vinde fodboldkampe.

Andersen er én af flere nye profiler i Fremad Amager denne sommer, men indtil videre har udskiftningerne ikke båret frugt.

- Der er måske lavet en større udskiftning i truppen end forventet, men der opstod nogle muligheder, og klubben valgte at slå til. Det har været et stærkt transfervindue, men det er bare ikke til se endnu.

- Vi er nødt til at få gang i tingene og få nogle sejre. Ellers bliver det en mental meget hård sæson, siger Andersen, der mest af alt er bitter og frustreret:

- Lige nu, hvor kroppen er fuld af frustrationer, er det svært at se nøgternt på tingene. Jeg er nok 10 procent tilfreds med vores spil i første halvleg og 90 procent skuffet og frustreret. Det er pinligt at tabe 0-6 på hjemmebane mod et hold, vi var klart bedre end. Men sådan er det, og vinderen har jo altid ret.

bold.dk snakkede med Sebastian Andersen søndag et par timer efter 0-6-nederlaget.

mikael@bold.dk

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 4. runde

FT

FAM

0 - 6

VFF

26'
01
Alexander Fischer
Mål
48'
02
Andreas Albers
Mål
51'
03
Morten Beck Guldsmed
Mål
54'
04
Morten Beck Guldsmed
Mål
88'
05
Christian Sivebæk
Mål på straffe
90'
06
Christian Sivebæk
Mål på straffe
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce