Rygterne svirrer om en aflysning af både League One og League Two, men i hvert fald seks klubber er absolut imod den mulighed.
Peterborough, Oxford United, Sunderland, Fleetwood, Portsmouth og Ipswich har sendt en opfordring til at få sæsonen spillet færdig.
Særligt Peterborough-formand Darragh MacAnthony råber højt.
- Vi har ingen lyst til at aflyse sæsonen, afgøre det på baggrund af point per kamp eller lade en computer afgøre vores skæbne, skriver MacAnthony på Twitter.
- For vores fans og for sportens integritet ser vi aller frem mod at fuldføre vores kampe/sæsonen under EFL's rådgivning, når det er på tide at gøre det, skriver MacAnthony.
Der skal holdes møde i EFL fredag, hvor det formentlig bliver afgjort, hvad der skal ske.
Den britiske sundhedsminister var torsdag ude med en melding om, at man er åben for professionel fodbold fra midten af juni.


Oxford
Sunderland
Portsmouth
Peterborough
Ipswich
Fleetwood
League One
























