FC København befinder sig lige nu i en historisk krise.
For første gang nogensinde er løverne at finde i 3F Superligaens nedrykningsspil, hvor man søndag eftermiddag tager imod FC Fredericia.
Utilfredsheden er i den grad også at spore på tribunerne i nationalarenaen.
Da spillerne løb på banen for at opvarme forud for opgøret, var det således til synet af et opsigtsvækkende banner på Sektion 12.
- Lose again and we will call René Redzepi, stod der på banneret.
Artiklen fortsætter efter billedet

FCK-fansene refererer til den danske stjernekok, som netop har trukket sig fra sin stilling som medejer og køkkenchef på Noma.
Det skete efter et regulært stormvejr, hvor 35 tidligere ansatte har berettet om et giftigt arbejdsmiljø i køkkenet med blandt andet ‘slag i ansigtet, psykisk terror og offentlig latterliggørelse’.
FC København har ikke vundet en kamp i 3F Superligaen siden slutningen af november.
Søndagens opgør bliver sparket i gang klokken 16:00.

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere

FC København
3F Superliga






































