3F Superliga -Selvtillidsfyldt Poulsen vender tilbage til RFC
2017-12-12 12:21:22
Foto: Getty Images

Selvtillidsfyldt Poulsen vender tilbage til RFC

Nicolai Poulsen er efter et succesfyldt lejeophold i norske Sarpsborg tilbage i Randers, og her håber midtbanespilleren på at bøtten snart vender for kronjyderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter blot 183 spilleminutter i starten af sæsonen blev Nicolai Poulsen sendt til Norge i slutningen af august måned.

Lejeopholdet i Sarpsborg endte med at blive en stor succes for den 24-årige midtbanespiller, både for holdet som vandt bronze og på det personlige plan, hvor han var fast mand stort set hver gang.

- De seneste fire måneder har stort set kun været positive. Jeg har fået en masse spilletid, som var den primære årsag til, at jeg tog derop.

- Det var i bund og grund en stor succes. Jeg løb ind i en mindre skade i løbet af mit ophold deroppe, hvor jeg missede tre kampe, men udover det, har jeg stort set spillet fra start, når jeg har været klar, siger Nicolai Poulsen til TV2 Østjylland.

Nu er fokus igen rettet mod Randers FC, og midtbanespilleren har på afstand fulgt med i klubbens miserable efterår.

- Det er aldrig sjovt at være vidne til, men når det så er sagt, så tror jeg snart, at vi får vendt bøtten.

- Men det har været en stor kontrast i forhold til, hvad jeg har været en del af og de oplevelser, jeg har fået i Norge, afslutter han.

Nicolai Poulsen har siden debuten i 2012 optrådt 111 gange i landets bedste fodboldrække, hvor det til dato blot er blevet til én scoring.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce