2022-03-13 22:45:18

Sen Sanchez-scoring reddede et point til Inter

En tidlig enlig scoring fra Torino så længe ud til at være nok, men en sen udligning til 1-1 fra Alexis Sanchez reddede et point til gæsterne fra Inter til sidst. Andrea Belotti blev efter alt at dømme snydt for et straffespark i første halvleg ved stillingen 1-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 29. runde

FT

TOR

1 - 1

INT

12'
1 0
Gleison Bremer
Mål
90'
1 1
Nicolo Barella
Mål
90'
1 2
Alexis Sánchez
Mål

I Serie A var der norditaliensk opgør, da Inter skulle på besøg hos Torino i rundens sene søndagskamp.

Inter gik ind til opgøret i håbet om at holde fast på lokalrivalerne fra Milan, mens Torino kæmpede for at komme op i den sjove halvdel af tabellen.

12 minutter var der spillet, da Torino kunne gøre livet surt for Inter og bringe sig på 1-0, da en lidt tilfældig nedfaldsbold fra hjørnespark havnede hos midtstopperen Bremer.

På den efterfølgende chance var det lige før, Andrea Belotti fordoblede scoringen, men Samir Handanovic reddede den flade afslutning.

Efterfølgende havde Lautaro Martinez og Hakan Calhanoglu begge forsøg der testede 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Sen Sanchez-scoring reddede et point til Inter
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Otte minutter før pausefløjtet var den italienske landsholdsangriber nok engang i fokus, da han blev nedlagt i feltet af Andrea Rannochia, men det blev ikke skønnet at der skulle et VAR-tjek til fra dommer Marco Guida, og Belotti blev bedt om at rejse sig.

Det lignede ellers umiskendeligt et tydeligt straffespark, men VAR-rummet mente ikke, at der skulle et tjek til på hændelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alexis reddede pointet til sidst

Inter kom udmærket ud efter pausen, og de forsvarende mestre lagde pres på værterne.

Først var Dimarco tæt på at udnytte en frispilning fra Edin Dzeko, og efterfølgende var det den bosniske veteranangriber, som selv burde have headet bolden i kuglen bagved Etrit Berisha.

Efter en god times spil var det tæt på, at Josip Brekalo fik udbygget chancen for Torino efter en vild solotur, men til sidst gled det ud i sandet for kroaten, der blev blokeret af Robin Gosens.

Kort efter var det tæt på at Izzo scorede for Torino, men han blev reddet af Handanovic.

I stedet var Robin Gosens tæt på at udligne for Inter, da Berisha var kommet dårligt ud af sit felt, men lobbet fra den tyske landsholdsback blev ikke farligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til sidst var også Edin Dzeko tæt på at redde et point hjem til Milano, men trods en kæmpechance tæt på mål med få minutter igen fik bosnieren ikke headet bolden i kassen.

Det lignede altså en sejr til Torino, men Alexis Sanchez ville det anderledes i kampens overtid.

Et boldtab fra Antonio Sanabria blev dyrt, og pludselig havnede en omstilling for fødderne af den rutinerede chilener, som satte den i mål trods en fodparade fra Berisha.

Dermed reddede Inter lidt af skindet på næsen og et enkelt point i en Serie A-topstrid, som ser ud til at gå hele vejen til det sidste.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 29. runde

FT

TOR

1 - 1

INT

12'
1 0
Gleison Bremer
Mål
90'
1 1
Nicolo Barella
Mål
90'
1 2
Alexis Sánchez
Mål

12 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce