2022-06-26 09:20:01

Sent keeper-mål sikrede JS-klubs overlevelse

FfI sikrede sig lørdag overlevelse i Jyllandsserien 1 med en 2-1-sejr over Gug Boldklub, der blev grundlagt af et en Allison Becker-lignende overtidsudligning fra holdets målmand Troels Aaen i det syvende tillægsminut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frederikshavns forenede Idrætsklubber skulle lørdag ud i playoff-kamp om overlevelse i Jyllandsserien 1, hvor Gug Boldklub var modstanderen.

Ifølge lokalmediet Kanal Frederikshavn så Gug længe ud til at hive sejren i land mod FfI, men holdets målmand Troels Aaen ville det anderledes, da værterne fik et hjørnespark i det syvende minuts tillægstid.

Således var målmanden trukket med op i feltet, og med en halvflugter kunne han gøre det til 1-1 til stor jubel for hjemmeholdet.

I den forlængede spilletid blev gæsterne fra Gug reduceret til 10 mand, da Marc Dahl Christensen så rødt efter 95. minutter.

Dermed lignede det en straffesparkskonkurrence helt frem til tre minutter før tid, hvor topscoreren fra FfI Kasper Sørensen driblede igennem bagkæden hos Gug og bragede bolden i det lange hjørne.

En dyrebar scoring for Frederikhavn, som dermed undgik en nedrykning til Jyllandsserien 2, hvor Gug til gengæld må tilbringe den kommende sæson som følge af resultatet.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0