

FC Midtjylland fik en drømmestart under Albert Capellas med en sejr i spanierens debut, men siden da har der dog ikke været meget at fejre.
Det er nemlig blevet til et nederlag til AaB og Sturm Graz i Europa League, og søndag blev det heller ikke til en sejr, da de delte i porten med FC Nordsjælland.
Her var det en scoring på straffespark af Evander dybt inde i overtiden, som reddede midtjyderne, og det kan give dem selvtillid til den kommende periode, hvor der er flere vigtige kampe, fortæller Anders Dreyer.
- Det er altid bedre end nul point. Når det så kom så sent i kampen, så var det et vigtigt point. Det er med til at give noget ekstra selvtillid, som man kan tage med til næste kamp.
- Vi kunne jo lige så godt have været knækket sammen ved 0-1 og have tabt større, men vi kom tilbage og fik 1-1 langt inde i overtiden, så 1-1 passer nok meget godt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi havde jo egentlig nogle okay chancer. Jeg har selv en i første halvleg og nogle i anden halvleg, men vi vil selvfølgelig godt spille mulighederne større og lave nogle flere mål, så det skal nok komme. Men det var selvfølgelig vigtigt at få et point, fremfor at vi kørte videre med et nederlag, siger Anders Dreyer.
24-årige Anders Dreyer har fået vist sig flot frem i sæsonstarten, da det er blevet til fire mål og en enkelt assist i otte 3F Superliga-kampe.
Det var efter et VAR-tjek, at FC Midtjylland fik tilkendt et straffespark af dommer Sandi Putros, og I kan se hele episoden i videoen øverst i artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
FC Nordsjælland
3F Superliga



























