
Efter syv sæsoner i La Liga er det måske snart slut for Eibar, som havde hårdt brug for en sejr i eftermiddagens kamp mod Getafe for at holde håbet om overlevelse i live.
I sidste uge fik de en livline, da et Kike Garcia-hattrick gjorde det af med Alaves. Men Getafe havde de anderledes svært ved at spille sig igennem.
Først efter en time blev der registreret en afslutning på mål, men desværre for Eibar var Garcia ikke så skarp som i sidste uge. Han headede en stor hovedstødschance lige på keeperen.
Kort efter fik Getafe også smag for at skyde mål. David Timor tog chancen fra midterlinjen, men hans forsøg kunne akkurat ikke overliste Mirko Dmitrovic.
Opgøret havde alle ingredienserne til en nulløsning, men med få minutter igen fik Eibar et straffespark, da bolden ramte en Getafe-arm i feltet.
Eibar har haft store problemer med at omsætte de chancer og har sågar haft målmand Dmitrovic som straffesparksskytte en kort overgang.
Gæsterne satte indskiftede José Recio til at tage det afgørende spark, og han satte bolden udenfor David Sorias rækkevidde og sikrede Eibar en vital 1-0-sejr i bunden.
Baskerne er fortsat sidst, men har nu kontakt med resten af holdene i den tætte klynge af klubber, som kæmper for livet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Getafe
Eibar
La Liga























