HB Køge
Brøndby IF
FC Nordsjælland
Brønshøj
AB
FC Roskilde
Fremad Amager
3. division
Tårnby FFI de danske serierækker render flere store fodboldnavne rundt i forskellige funktioner.
I samarbejde med LigaBold.dk bringer bold.dk fremover interviews med nogle af de navne, der ikke helt har kunnet tage afsked med fodbolden.
Søndag kan du læse om den tidligere Brøndby IF-, FC Nordsjælland-, AB-, Fremad Amager-, HB Køge-, FC Roskilde- og Brønshøj Boldklub-spiller Simon Richter, der står noteret for 62 Superliga-kampe og fem gambiske landskampe.
36-årige Simon Richter spiller lige nu for Danmarksserie-klubben Tårnby FF.
Serie-stjerner: Brøndby-kultur er meget unik
Den talentfulde årgang '85 har fostret mange store fodboldspillere. Den årgang var Simon Richter en del af, og som helt ung løb Richter rundt sammen med sin tvillingebror Jonathan Richter i den lille klub Rosenhøj Boldklub med en drøm om at blive professionelle fodboldspillere.
Hurtigt fik Brøndby IF øjnene op for den talentfulde årgang og de mange dygtige talenter i Rosenhøj, og derfor endte Simon Richter i vestegnsklubben sammen med sin bror.
Simon Richter siger til LigaBold.dk, at tiden i Brøndby IF har været med til at forme ham som fodboldspiller, og kulturen i Brøndby er noget helt specielt.
- Det har betydet meget. Jeg kom fra 'lille' Rosenhøj sammen Lorentzen (Kasper Lorentzen, red.), min bror (Jonathan Richter, red.), Agger (Daniel Agger, red.) og Kildentoft (Henrik Kildentoft, red.) til Brøndby. Vi kom fra et godt hold til et større setup og til en klub som Brøndby, der har så mange traditioner og er så stor en klub i Danmark. Jeg lærte virkelig at blive skolet som fodboldspiller, og det har givet mig alt.
- At have været en del af en god årgang har altid været meget naturligt, fordi min bror og jeg har altid været nogle af de bedste i årgang '85, og folk har vidst, hvem vi var. Vi var tvillingerne.
- At have været en del af Brøndby har helt klart været et af fundamenter for, jeg som fodboldspiller blev så godt skolet. Der var et rigtig godt setup. Hele Brøndby-kulturen er meget unik og noget, som jeg ser tilbage på som værende rigtig, rigtig fedt at være en del af, siger Simon Richter til LigaBold.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet
Fantastisk FC Nordsjælland-tid
Der var mange om buddet i vestegnsklubben, og derfor endte Simon Richter og brormand Jonathan Richter med at drage til FC Nordsjælland, hvor tvillingebrødrene slog igennem. De fik Superliga-kampe og var med til at sætte deres præg på holdet. Det er noget, som Simon Richter er meget stolt over.
- Jeg husker det som en fantastisk tid, Det var en tid, hvor ens drømme gik i opfyldelse ved at få lov til at være fuldtidsprofessionel og leve af sin hobby. Det husker jeg som værende helt fantastisk, og noget, som var helt unikt og så fik jeg lov til at dele det med min tvillingebror.
- Det var noget, som vi begge to havde drømt om, så jeg husker det som noget af det største for mig karrieremæssigt. Når man både har fået børn og blevet gift, så er der mange store ting i ens liv, men det var en rigtig, rigtig stor ting, og det er noget, som jeg er megastolt over, at jeg har oplevet, især det at dele det med min tvillingebror.
Hvordan var det at få chancen i Superligaen?
- Jeg har altid elsket at spille fodbold, og jeg har altid elsket at konkurrere mod de allerbedste. At få lov til at leve drømmen og spille mod de bedste fodboldspillere i Danmark var megafedt, og det gav en masse sult på endnu mere. Det var som sagt nogle af de fedeste år, også fordi der var et setup i Nordsjælland, hvor klubben var i en rivende udvikling. At være en del af det var megafedt.
Tiden i FC Nordsjælland betyder meget for Simon Richter. Det var klubben, der gav ham chancen og var med at lægge et ekstra lag på forsvarsspilleren i forhold til at udvikle sig som spiller.
- Det var med til at skabe mig som professionel. Det var dem, der gav mig chancen i forhold til at leve den professionelle drøm, og det gav mig en masse perspektiver på, hvordan man skulle leve som professionel fodboldspiller.
- Jeg har altid spillet med de bedste i Danmark også som ungdomsspiller, da jeg er en del af årgang '85, så det har været meget naturligt for mig at konkurrere og være blandt de bedste i min årgang, så på den måde har jeg altid synes, at det har været fedt at presse mig selv.
- FC Nordsjælland viste mig tilliden, så jeg kunne få lov til at udleve min drøm, så det er jeg virkelig taknemmelig for. Hvis det havde sket i en anden Superliga-klub, så kunne jeg også godt have forestillet mig, at jeg havde en vis taknemmelighed for det, men især i Nordsjælland, som er en sjællandsk klub, hvor man også kunne have sin hverdag, var fantastisk. At komme fra andetholdet i Farum og så blive en del af førsteholdet var fantastisk, at det kunne man, så det er jeg glad for.
Mistede lysten til topfodbold efter skader og ulykke
Både Simon Richter og Jonathan Richter var på vej frem i fodboldverdenen, og tvillingebrødrene var etablerede spillere for FC Nordsjælland, men 20. juli 2009 blev en skæbnesvanger dag for Jonathan Richter, men også for Simon Richter.
Under en træningskamp blev Jonathan Richter ramt af lynet, og han endte med at komme i koma og fik efterfølgende amputeret det ene ben.
Dermed var fodboldkarrieren slut for Jonathan Richter, men den var næsten også slut for Simon Richter. Den voldsomme ulykke betød, at Simon Richter fik et helt andet fokus, og samtidigt med det, var forsvarsspilleren skadet.
Simon Richter endte med at skifte væk fra FC Nordsjælland et halvt år efter ulykken, og han skulle forsøge genfinde fodboldglæden ovenpå den voldsomme ulykke og to grimme skader.
- Jeg havde været ude for to alvorlige knæskader, og jeg havde revet korsbåndet over i begge knæ. Det var en af grundene til, at jeg skulle videre fra Nordsjælland i forhold til, at de ikke ville satse på mig, fordi jeg havde været igennem det skadesforløb. Det var måske et lidt ærgerligt exit, men det er sådan, gamet er, og det kender jeg også godt. Så det var der vores veje skiltes i forhold til, at jeg havde mange fantastiske år sammen med min bror, så det var måske også naturligt nok, at der skulle ske noget andet.
Hvordan havde du det mentalt i den periode?
- Jeg må indrømme, at fokusset var ikke så meget på min egen karriere. Jeg tror lidt, at jeg havde givet op angående min fodboldkarriere, fordi i mit hoved handlede det om, at min bror skulle blive rask, og han skulle få et liv, som var så normalt som muligt. Mine egne behov var ikke til stede, især ikke fodboldbehovene. Jeg har altid gerne villet spille fodbold, røre mig og nyder det kick, som det giver mig, men jeg må indrømme, at da det skete med min bror, så havde jeg ikke fokus på min professionelle karriere.
- Jeg havde fokus på at komme tilbage fra min skade, men fodbold var på ingen måde førsteprioritet. Det var først senere, at jeg efter Nordsjælland-tiden, hvor jeg var et halvt år i AB, og så fandt jeg ud af, at fodbold ikke betød det samme for mig mere, og så spillede jeg derefter lidt i Danmarksserien i Fremad Amager, hvor jeg fik lysten og hungrede efter at konkurrere mod de allerbedste.
- Det har nok været min drivkraft at konkurrence mod de allerbedste, og det er også derfor, at jeg spiller i Danmarksserien og ikke i Serie 4. Jeg vil gerne spille på et niveau, hvor jeg bliver stimuleret. Det var derfor, at jeg tog fra Fremad Amager i Danmarksserien til HB Køge, fordi jeg fik muligheden, og så fik jeg lysten tilbage, men det var ikke målet at få gang i min fodboldkarriere igen.
- Efter ulykken med min bror har jeg ikke tænkt i karriereplaner inden for fodbold. Jeg gjorde det, fordi jeg kunne, og så har jeg også været heldig at kunne tjene nogle penge på det også, samtidig med at jeg kunne tage en uddannelse.
Fremad Amager-tid gav Richter lysten tilbage
Som Simon Richter nævner, så tog han et smut til AB i et halvt år, inden han trappede helt ned og spillede Danmarksserie-fodbold i Fremad Amager. Tiden i Amager-klubben var dog vigtig for ham, da det var i den periode, hvor han samlede tankerne og genfandt sulten for at spille fodbold.
- Mit halve år i AB var ligegyldigt for mig forstået på den måde, at jeg var på vej tilbage fra en skade, og jeg var professionel fodboldspiller og havde mulighed for at spille i toppen af 1. division i et håb om at komme tilbage i min fodboldkarriere. Det var det, som jeg blev rådgivet til af mine agenter, men mit mindset var ikke på fodbold, så derfor var mit halve år i AB fuldstændig ligegyldigt for mig.
- Det var først efter det, at jeg havde to-tre måneder af en sommer, hvor jeg var med min bror, familie og mine venner til VM i Sydafrika (2010, red.), hvor vi gjorde nogle ting, som gjorde mig glad, siger Simon Richter og tilføjer:
- Det var der, at Fremad Amager kom på banen, og det gav mig lysten, fordi der kunne jeg også være sammen med nogle venner, hvor vi kunne spille fodbold, samtidigt med at jeg startede et studie, så det var helt klart Fremad Amager, der gav mig lysten til at spille fodbold på topplan igen. Man skal nogle gange tage nogle skridt tilbage for at finde ud af, hvor der tænder én, og hvad man gør, og det var Fremad Amager med til. Det var med til at give mig gnisten.
Landsholdseventyr og comeback til Superligaen
En god mulighed opstod for Simon Richter i sommeren 2011, da HB Køge kom på banen og gerne ville tilknytte Richter. Det blev til tre gode år i HB Køge, hvor han igen fik chancen for at spille i Superligaen.
- Jeg husker det som en dejlig tid i forhold til at få lov til at spille i Superligaen igen og suset omkring at spille de lidt større kampe efter at have spillet et år i Danmarksserien. Jeg havde nogle fantastiske bekendtskaber og venner for livet, og det gjorde, at jeg kom i gang med fodboldkarrieren igen. Det var ikke et mål, men det var dejligt at kunne spille i Superligaen, mens man studerede.
- Det, tror jeg, var mange, der misundte mig for, og det satte jeg pris på. Når det så er sagt, så var det stadig med forbehold i, at jeg gjorde det, fordi jeg kunne. Mine knæ kunne heldigvis holde til at spille på så højt et niveau, og det nød jeg hver eneste dag, selvom der var tre kvarter i bil, siger Richter med et smil på læben.
I sommeren 2014 ville Simon Richter gerne prøve at give karrieren et ekstra skud, og her så han en spændende mulighed hos FC Roskilde, der var rykket op i 1. division, hvor han på sigt kunne blive en del af et fuldtidssetup. Derfor skiftede forsvareren til Roskilde-klubben, og det var med til at give et noget uventet landsholdeventyr med Gambia som 32-årig.
- Jeg synes, at Roskilde kom med en god pakke, hvor det startede med at være deltid, og så blev det derefter fuldtid. Jeg var virkelig lun på idéen, og da jeg samtidigt fik mulighed for at komme på det gambiske landshold, og spillede i Roskilde, gjorde bare, at da jeg var 30 år først begyndt at tænke i professionelle baner igen.
- Jeg ville egentlig godt have haft mere ud af det, men jeg spillede mod de allerbedste, da jeg var på landsholdet. Når man spiller mod de bedste i verden, så måler man sig også med dem, og jeg fik også lyst til at spille endnu mere med.
Hvordan var det at blive indkaldt til det gambiske landshold som 32-årig?
- Det havde jeg ikke set som en mulighed, og jeg kom lidt ind fra sidelinjen, da jeg fik muligheden. Jeg er evig taknemmelig for, at jeg sagde ja, og det har givet mig oplevelser for livet.
- Jeg fik en sult på fodbold, som jeg aldrig troede, at jeg nogensinde ville få for fodbold igen ved at konkurrence mod de allerbedste. Hvis jeg havde gjort det, da jeg havde været 25 år, så havde jeg haft nogle helt ambitioner om, hvor jeg skulle have været endt henne med min fodboldkarriere.
- Når det så er sagt, så er jeg hver dag taknemmelig for, at jeg sagde ja til at få de oplevelser, og jeg er virkelig stolt over den karriere, som jeg har haft. Jeg kigger ikke tilbage på og tænker, hvorfor jeg ikke blev udlandsprof.
- Hvis du spørger, om jeg havde niveauet til det, så havde jeg måske det. Jeg har konkurreret mod nogle af de bedste i Danmark og hele verden, så der er selvfølgelig en spirende ting i én, der tænker det.
- Jeg er bare glad og stolt over, at jeg kan spille fodbold hver dag, når jeg især kigger på min bror, som var nødt til at opgive alt det. Så jeg har spillet med den ekstra glæde, når jeg ved, hvor meget det betyder, at ting bliver taget fra én.
Efter fire år i Roskilde sluttede Simon Richter karrieren af i Brønshøj, hvor han kunne kombinere sit fuldtidsjob som skolelærer med en tilværelse som divisionsspiller.
- Jeg bor selv i Nordvest, og det er fem minutters gang fra Brønshøj, og så kunne jeg få lov til at spille i en skøn klub, hvor der er en god fankultur. Det var en god måde at trappe ned og så samtidigt få 'pleaset' mit konkurrencegen. Der var også nogle fantastiske og gode mennesker i Brønshøj, så det var derfor, at jeg valgte det. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle presse citronen i forhold til, at jeg skulle spille i 1. division eller 2. division. Jeg skulle spille et sted, hvor jeg nød at komme hver dag, og det var i Brønshøj.
Store oplevelser
Når Simon Richter skal sætte nogle ord på det største i karrieren, så er der mange højdepunkter.
- Noget af det største i karrieren var i Nordsjælland, hvor jeg kunne dele det med min bror og noget, som vi altid har drømt om. At spille UEFA Cup i Olympiakos mod dem med min bror er nok en af de største oplevelser. Vi scorede også i samme kamp i Superligaen mod Horsens, hvor Jonas (Jonathan Richter, red.) lagde den op til mig.
- Der tænkte jeg, at det ikke blev større. Senere med landsholdet spillede jeg jo over for Mahrez (Riyad Mahrez, red.) og Brahimi (Yacine Brahimi, red.) på det algeriske landshold, hvor vi spillede uafgjort foran 40.000 gambiske fans. Det er noget af det største, og de vandt så 'Africa Cup of Nations' et halvt år efter.
- Det er nogle af de minder, som ingen kan tage fra mig, og når jeg sidder en julefrokost og fortæller om det, så siger folk: 'Wauw, har du oplevet det?'. Jeg har oplevet nogle ting, som man kun drømmer om. Som fodboldspiller har det været at dele min passion og drøm med min bror om at spille i Superligaen. Jeg ville da ønske, at vi kunne have spillet på et endnu højere plan og haft endnu flere oplevelser, men jeg er meget taknemmelig for de oplevelser, som jeg har haft med ham og de oplevelser, som jeg senere har haft med landsholdet.
'Da ulykken skete, så gik min drøm om at blive udlandsprof også i vasken'
En stor drøm blev dog taget væk fra Simon Richter i forbindelse med tvillingebrorens ulykke. Det store mål var at blive udlandsprofessionel med Jonathan Richter, og den drøm kollapsede for tvillingebrødrene, men generelt er Simon Richter meget tilfreds med karrierens meritter.
- Selvfølgelig var der et tomrum, der skulle fyldes ud. Efter mine to alvorlige knæskader fik jeg at vide, at jeg nok måtte lægge fodboldkarrieren på hylden. Jeg har hele tiden tænkt, at hvis der var én, der skulle blive den større udlandsprof, så skulle det være Jonas (Jonathan Richter, red.).
- Han var på vej derhen, inden ulykken skete. Vi har altid været hinandens største sparringspartnere og altid ønsket hinanden det bedste, så når han har gjort noget godt, så har jeg gjort det godt. Vi har altid gjort det sammen.
- Vi har konkurreret for at gøre hinanden gode, ikke for at gøre hinanden misundelige, så da ulykken skete, så gik min drøm om at blive udlandsprof også i vasken, forstået på den måde, at jeg altid havde set Jonas være den, der skulle gøre det.
- Fra den tid har fodbold også været sekundært, fordi jeg har ikke vidst, hvor meget mine knæ kunne holde til i forhold til, at jeg havde fået at vide, at min fodboldkarriere var færdig.
- At jeg så har haft så mange år efter på et relativt højt plan og fået mange fantastiske oplevelser i Superligaen og med landsholdet er bare noget, som jeg har med i rygsækken. Jeg var så heldig at få endnu flere, men når du spørger, hvad det største er, så er det helt klart, at jeg har kunnet dele det med Jonas, fordi det har vi altid snakket og drømt om.
- Derudover er det selvfølgelig at komme med landsholdet, hvor jeg har været med til at bygge fundamentet til Gambias landshold, som kvalificerede sig til deres første 'Africa Cup of Nations'. Det har jeg været med til at starte, og det er jeg megastolt over, siger Simon Richter til LigaBold.dk, der tilføjer, at han spillede sammen med og mod mange dygtige spillere i løbet af karrieren blandt andre Patrice Bernier, Morten Nordstrand og Martin Bernburg i FC Nordsjælland, og det er han meget glad og beæret over.
36-årige Simon Richter spillede 62 Superliga-kampe (43 for FC Nordsjælland og 19 for HB Køge), og nu skal den rutinerede forsvarer forsøge at hjælpe Tårnby FF til succes i Danmarksserien. Han har fem gambiske landskampe på CV'et.
