Danmark -Serie-stjerner: Kunne ikke takke nej til BIF
2020-11-01 08:00:02
Foto: Getty Images

Serie-stjerner: Kunne ikke takke nej til BIF

bold.dk vil i den kommende tid bringe historier om mange af de store navne fra dansk fodbold, der fortsat er aktive i serierækkerne, i samarbejde med LigaBold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I de danske serierækker render flere store fodboldnavne rundt i forskellige funktioner.

I samarbejde med LigaBold.dk bringer bold.dk fremover interviews med nogle af de navne, der ikke helt har kunnet tage afsked med fodbolden.

Søndag kan du læse om den tidligere Randers FC- og Brøndby IF-spiller Jan Frederiksen, der nåede at spille over 150 Superliga-kampe. Nu tørner han ud for Københavnsserie-holdet FC Græsrødderne.

Serie-stjerner: Kunne ikke takke nej til BIF

Jan Frederiksen havde fundet sig godt til rette i Lyngby, og han havde håbet på, at han skulle være i klubben i mange år. Lyngby gik dog igennem en ganske turbulent tid, da klubben havde økonomiske problemer. 

I sæsonen 2001/2002 måtte den sjællandske klub begære konkurs, og de professionelle spillere begyndte at forlade klubben heriblandt Jan Frederiksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I januar 2002 opstod der en god mulighed for den dengang 19-årige Jan Frederiksen. Feyenoord kom på banen og sikrede sig backen, der med det samme blev lejet ud til Excelsior.

38-årige Jan Frederiksen siger til LigaBold.dk, at han husker den sidste tid i Lyngby som ganske hektisk, og selvom han skiftede til Holland, ville han gerne have blevet i Lyngby, hvis omstændigheder havde været anderledes.

- Det var en rimelig turbulent periode. Jeg gik jo fra at sige min læreplads op, og så gik vi konkurs med Lyngby et halvt år efter. Lige efter der røg jeg til Holland, men et eller andet sted kunne jeg godt have tænkt mig at blive i Lyngby og bidt mig fast der, også fordi det var en god klub.

- Det var dog spændende at komme til Holland, men det var lidt skræmmende lige pludseligt at skulle flytte alene til Holland som 19-årig og stå på egne ben. Men jeg lærte også meget. 

- Det var også godt, at Patrick Mtiliga og Jeppe Curth var dernede, og de var en god støtte for mig. Det var dejligt, at der var nogle, der lige kunne vise byen, og hvordan man skulle gøre tingene, når man kom til et nyt land, siger Jan Frederiksen til LigaBold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spillemæssigt blev det ikke den store succes. Frederiksen vidste på forhånd, at han ikke ville komme til at spille for den hollandske storklub Feyenoord, selvom klubben skrev kontrakt med ham. En uenighed med træneren gjorde blandt andet, at det ikke blev en succes spillemæssigt.

- Jeg ragede uklar med træneren efter U21-landsholdet skulle til Sydafrika. Der kom vi lidt skævt ind på hinanden desværre. Selve oplevelsen var dog fantastisk, og jeg ville ikke have været det foruden, men det er klart, at det ikke var en succes.

Efter et års lejeophold i Excelsior ønskede klubben ikke at have Frederiksen i truppen. Han skiftede derfor hjem til FC Midtjylland i januar 2003.

- Det husker jeg som en periode, der var op og ned. Jeg fik aldrig rigtig bidt mig fast, men det er en god klub at være i, og det var nogle gode holdkammerater og nogle dygtige spillere, som jeg spillede sammen med, så alt i alt var det en god tid, men rent spillemæssigt var det ikke helt optimalt. Det var en blandet fornøjelse.

Godt skifte til Herfølge

Jan Frederiksen savnede kontinuerlig spilletid. Det blev til 12 Superliga-kampe på halvandet år for Herning-klubben, og i sommeren 2004 nuppede Herfølge Frederiksen. Det var et godt skifte for backen, der gjorde, at han boostede sin karriere.

- Det vigtigste for mig var at komme ud og spille noget fodbold, og så var det næsten lige meget, om jeg skulle tage to skridt tilbage for at tage et frem. Herfølge lå på det tidspunkt i Superligaen, men lå og rodede i bunden, men man kunne nok godt se, at man ikke ville overleve. 

- For mit vedkommende var det vigtigste bare at komme ud og få noget selvtillid igen, og det kan man sige, at jeg fik i de to et halvt år, hvor jeg var der, så det var rigtig positivt.

- Det var det helt rigtige valg, som jeg tog. Jeg skrev jo under med Randers efter Herfølge-tiden, hvor jeg fandt tilbage til mit gamle niveau. Randers blev jo interesseret i mig, så et eller andet måtte jeg jo have gjort rigtigt.

Backen fik tre år i Herfølge, hvor der både var op- og nedture for klubben. Jan Frederiksen kom til at spille fast, og det skabte stor interesse for ham. I sommeren 2007 kom Randers på banen, og kort efter kunne Frederiksen kalde sig Randers-spiller. Det blev backens helt store gennembrud.

- Det var helt fantastisk, selvom jeg startede med to spilledages karantæne. Det var klart min bedste tid som fodboldspiller sammen med Herfølge-tiden. Det var så også de klubber, som jeg spillede fast i. Det var igen en rigtig, rigtig fin klub og en hyggelig by at bo i. 

- Der var også en dygtig træner i Colin Todd, så det var helt fantastisk. Det er klart, når man spiller fast, og der bliver sat pris på én, og man gør et godt stykke arbejde. Det er bare nemmere, så det var det helt rigtige valg, som jeg foretog, siger backen.

BIF-skifte og ligalandsholdet

Jan Frederiksen gjorde det godt i Randers, og det skabte stor interesse for ham. Backen blev i medierne også nævnt som en mulig landsholdskandidat, og i januar 2009 blev han udtaget til ligalandsholdet.

- Det er noget, som man kan tage med sig, når man står op om morgenen og tager til træning, så man er på rette vej som fodboldspiller. At det så blev kombineret med ligalandsholdet, selvom jeg kom med på et par afbud, var helt fantastisk. Det var en kæmpe oplevelse at være der, og det beviser bare, at man er på rette vej, så der skal man klø på og fortsætte i samme kadence.

I foråret 2009 var Brøndby lune på backen, og det var for godt til at sige nej til.

- Der var også noget interesse fra England på et tidspunkt, og så kom Brøndby på banen. Det kunne jeg simpelthen ikke takke nej til, også for at teste mig af i en større klub med flere landsholdsspillere.

Frederiksen kunne kalde sig Brøndby-spiller i sommeren 2009, og det var en kæmpe drøm at komme til vestegnsklubben. Backen mener, at det var en kæmpe cadeau, at en klub som Brøndby med så meget historie ville hente ham.

- Det er en klub, som jeg har stået og heppet på som barn og fik Brøndby-trøjer i julegaver. Så det var kæmpestort. På daværende tidspunkt var min mor også meget syg, så jeg kunne både komme hjem til København igen og komme tæt på min mor og samtidigt teste mig af i en klub med et meget større pres. 

- Der er et helt andet pres i Brøndby, det kan man slet ikke sammenligne. Jeg har altid været glad for at tage imod udfordringer, og jeg ville også gerne teste mig selv af efter to et halvt år i Randers med mange kampe fra start. Der var lidt flere ting, der spillede ind der.

Stod i skyggen af Rasmussen

Jan Frederiksen skulle tage kampen op med Thomas Rasmussen på venstreback-positionen, og backen havde indfundet sig med, at han primært skulle agere gardering for Rasmussen. 

Han så dog konkurrencen som ganske positiv. Han tog arbejdshandskerne og kæmpede. Backen nåede at få 47 Superliga-kampe for Brøndby i de tre år, som han var på Vestegnen.

- Jeg ville selvfølgelig gerne have spillet meget mere fast, men det var okay i betragtning af den konkurrence, der nu var. Det var dog også en turbulent tid med fire trænere og et par direktører, og jeg tror også, at det er den mest turbulente tid i Brøndbys historie, i de år hvor jeg var der, siger Frederiksen, der tilføjer, at det også har noget med held og dygtighed at gøre.

Den sparsomme spilletid gjorde, at Brøndby ikke valgte at forlænge med Jan Frederiksen i sommeren. Backen ønskede at fortsætte i Brøndby, og herefter startede en svær tid for Frederiksen. Han afventede, om klubber ville vise interesse for ham. Der var bud efter ham fra Polen.

- Der var lidt løs snak med nogle forskellige klubber, men det var aldrig rigtig konkret, og så opstod der en mulighed med Wisla Krakow, og det, synes jeg, lød interessant og spændende. 

- Det var en ny liga og et andet land, og jeg har ikke noget imod at tage imod udfordringer. Jeg har ikke fortrudt, at jeg tog til Polen i hvert fald.

Den dengang 30-årige Jan Frederiksen blev den første dansker i polsk fodbold. Spillemæssigt var opholdet i Polen en succes, men der var gnidninger angående backens løn. Han fik ikke løn i flere måneder, men alligevel ærgrer Jan Frederiksen sig ikke over opholdet.

- Jeg tror ikke rigtig, at folk ved, hvad der skete dernede. Det eneste negative dernede, det var det med lønnen. Jeg spillede mig fast fra dag ét af og spillede 13-14 kampe i streg, indtil den træner, som hentede mig, sagde op. Det var faktisk først, da der kom en ny træner, at det begyndte at gå ned ad bakke for mig. Han havde nogle andre idéer, hvilket er helt fair. 

- Jeg har overhovedet ikke fortrudt det, og jeg var glad for at være der. Min kæreste og jeg havde en fin lejlighed, det var en fin by og nogle fine holdkammerater. Fodboldmæssigt var jeg tilfreds med, da jeg spillede fast.

Jan Frederiksen ønskede at prøve et nyt udlandsophold, og han var også til prøvetræning i USA. Det endte med et skifte hjem til Vejle Boldklub i 1. division. Backen havde dog håbet på en retur til Randers.

- Timingen var dog ikke rigtig, og så blev det ikke til noget, Så skrev jeg med Vejle. Jeg ville bare gerne spille fodbold. Jeg måtte igen prøve at tage to skridt tilbage for at tage et frem. På det tidspunkt tog jeg en dag ad gangen, siger backen.

Efter et ganske kort ophold i Nørreskoven gik turen videre til AB. Her vidste Jan Frederiksen, at karrieren på topplan var slut. Han kunne mærke, at familien ville have, at der skulle ske noget.

- Da vi kom hjem fra Polen, flyttede vi hjem til min svigermor i en lille by uden for Randers. Jeg trænede med i Randers, og jeg havde også en lille nyfødt. Jeg skrev så kontrakt med Vejle, men vi blev så boende hos min svigermor.

- Jeg ville også gerne have været blevet i Vejle, men økonomien spillede ind, og så kunne vi ikke få enderne til at mødes. Så jeg var i Vejle i tre måneder til 31. juli, og så stod jeg så uden kontrakt, og jeg havde lige været igennem en proces, hvor lønnen var udeblevet i Polen.

- Jeg kunne godt mærke på min kæreste, og jeg kunne også mærke, at da vi havde boet hos min svigermor i ni måneder, så skulle vi til at finde noget andet. Hvis vi havde haft en fast base, så tror jeg også, at jeg havde trukket den lidt længere, i og med, at min kæreste også sagde, at der skulle til at ske et eller andet, siger Jan Frederiksen og tilføjer:

- Så kom AB på banen, og de kunne hjælpe mig med et halvtidsjob, og så kunne jeg godt se, hvor tingene bar henad. Jeg var ved at være ved vejs ende. Vi kunne måske have været flyttet til Sverige eller Norge, hvis vi havde haft lidt mere tålmodighed eller i den lavere ende af Superligaen. Men så skulle man trække tre år ud af kalenderen, og man ved ikke, hvor længe det holder, og så står man håret i postkassen igen.

Jan Frederiksen stoppede sin karriere i divisionerne i januar 2014. Når Jan Frederiksen kigger tilbage på karrierens meritter, så er det med stolthed.

- Ja, jeg er kanonstolt over det, som jeg har opnået. Jeg har fået mange store oplevelser og har prøvet mange fede ting. Det havde selvfølgelig været federe, hvis jeg havde spillet i tre-fire klubber og bidt mig lidt mere fast. Omvendt har jeg lært mange mennesker at kende og fået én på opleveren. Jeg kan tage mange ting med mig frem i livet.

Når backen skal udvælge karrierens højdepunkter, så har han et par stykker.

- Jeg har ikke vundet så meget i de klubber, som jeg har været i. Men bronzemedaljerne med Brøndby var kæmpestort. Jeg synes også, at det var stort at spille 33 runder i Superligaen, samtidigt med Randers leverede klubbens bedste resultat. Derudover så udtagelsen til ligalandsholdet. Det er nok mine højdepunkter.

Ærgerlig over karrierestop

Jan Frederiksen spiller stadig fodbold den dag i dag ved siden af sit arbejde i Danske Spil. Det gør han i Københavnsserie-klubben FC Græsrødderne, hvor flere tidligere professionelle fodboldspillere slår deres folder. Han nyder at spille i klubben.

- Jeg har aldrig været sådan rigtig skadet, og det eneste, som jeg fortryder, er, at jeg stoppede som 31-årig. Jeg følte stadig, at jeg havde en masse gode år i mig, men der var så nogle andre ting, som spillede ind. Jeg elsker at komme ud og spille fodbold, og jeg føler, at jeg kan være med.

- Det er bare hyggeligt at komme ud og hilse på gutterne en gang om ugen. Det sociale er så meget i højsædet, men når vi trækker ind over kridtstregerne, så gør vi alt for at vinde, og vi kan stadig godt give en skideballe til hinanden. Det er bare dejligt at hilse på dem.

FC Græsrødderne har stort fokus på fællesskabet, og Frederiksen er også glad for, at han får stillet sin fodboldlyst i Københavnsserien.

- Det er bare specielt, at man kan bibeholde det, når man har været vant til det i så mange år angående omklædningsrummet, og den jargon som der er. Hvis jeg skulle give helt afkald på det, ville der være et eller andet tomrum i mig. Det er fedt, at man kan mødes en gang om ugen og lave lidt fis med hinanden, og så samtidigt spille fodbold. Det vil altid være stort, siger Jan Frederiksen til LigaBold.dk.

Jan Frederiksen er noteret for 166 Superliga-kampe med to mål og otte assists til følge. FC Græsrødderne er i øjeblikket placeret som nummer ti i Købehavnsserien.


Foto: Getty Images

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0