Serie-stjerner: Var imponeret over Jon Dahl

I de danske serierækker render flere store fodboldnavne rundt i forskellige funktioner.

I samarbejde med LigaBold.dk bringer bold.dk fremover interviews med nogle af de navne, der ikke helt har kunnet tage afsked med fodbolden.

Søndag kan du læse om den tidligere Esbjerg fB- og FC Midtjylland-målmand Peter Skov-Jensen, der spillede over 340 kampe i de danske rækker. Derudover kan han skrive fire danske landskampe på CV’et. 

49-årige Peter Skov-Jensen er lige blevet ansat som cheftræner for Serie 1-klubben Ølstykke FC’s U14-hold. 

Du kan læse artiklen på LigaBold.dk – eller herunder.

Serie-stjerner: Var imponeret over Jon Dahl

Peter Skov-Jensen havde aldrig troet på, at han i løbet af karrieren skulle stå mellem stængerne for det danske landshold i fire landskampe og blive solgt til udlandet, da han som ung mand i midten af 20’erne skulle overtage for selveste Ole Kjær i Esbjerg. 

Peter Skov-Jensen siger til LigaBold.dk, at han husker starten af sin Esbjerg-tid som rigtig god, hvor han hurtigt skulle blive en etableret del af den vestjyske klub med 171 førsteholdskampe til følge, inden turen gik videre til Herning Fremad i 1997. 

- Jeg har været en del af fodboldverdenen i mange år. Jeg er født og opvokset i Esbjerg, hvor jeg startede som femårig, og der spillede jeg egentlig, til jeg var 26 år. Jeg overtog efter Ole Kjær, da han stoppede i 1993. Jeg har spillet nogle og 170 kampe for Esbjergs førstehold. 

- Jeg spillede mest på andethold næsten hele min ungdom, indtil jeg blev junior, og der kom jeg så på førsteholdet. Jeg så mig ikke tilbage derfra, siger Peter Skov-Jensen til LigaBold.dk. 

I Herning Fremad skulle han stifte bekendtskab med træneren Ove Pedersen, og han skulle vise sig at blive meget vigtig for målmanden i løbet af karrieren. Efter et par år i Herning Fremad blev Skov-Jensen og Ove Pedersen en del af FC Midtjylland, og her skulle målmanden kæmpe med norske Jon Knudsen om spilletid i målet. 

For Peter Skov-Jensen var det lidt af omvæltning at blive en del af FC Midtjylland og blive fuldtidsprofessionel. Målmanden mener dog, at det hjalp FC Midtjylland i starten, at mange af spillerne kendte hinanden fra Herning Fremad-tiden og oplevede udfordringerne sammen.

- Der, hvor skiftet lå, var, at vi gik fra at være amatører til at være professionelle. Det var et kæmpe skifte. Vi havde jo aldrig prøvet at træne to gange om dagen. Det gjorde vi rigtig meget i den periode, da vi skulle vænne os til at være professionelle. 

- Det var rigtig hårdt, når man skulle træne klokken 10 og klokken 16. Godt nok var man vant til en otte timers arbejdsdag, men det var slet ikke med dén fysiske belastning. 

- Det skulle vi alle sammen vænne os til, men da vi havde gjorde det, så tror jeg også, at det var grunden til, at vi løb dem alle sammen over ende i 1. division. Vi opnåede at slå rekorden pointmæssigt, så det var en super god tid, og det var egentlig en god måde at blive professionel på. 

- Alle spillere var jo i samme båd, så man kom ikke til en klub, der allerede var professionel, så man skulle indordne sig. Alle kom fra samme sted og skulle samme sted hen. 

- Jeg tror også, at det var grunden til, at vi havde så stor succes i Superligaen det første år, da vi havde de samme spillere og blev fuldtidsprofessionelle sammen. Så vidt jeg husker, blev vi nummer fire i den første sæson i Superligaen (sæsonen 2000/2001, red.), og vores første kamp vandt vi over Lyngby, som også var gode dengang. Det var en god tid.

Gylden FCM-tid og gennembrud på landsholdet

Peter Skov-Jensen endte med at blive en fast sidste skanse i FC Midtjylland og var med til at spille klubben op i den bedste danske række i suveræn stil i klubbens første sæson. I de efterfølgende år fik målmanden sit store gennembrud i Herning, og han har mange gode minder fra tiden i FCM. 

- Perioden, hvor det nye stadion kom (i 2004, red.), og vi var ubesejrede i et år. Jeg har endnu ikke tabt på stadionet, så det kan jeg tage med, for så blev jeg solgt til Tyskland. Mohamed Zidan var der også i den periode. Det var en rigtig god tid, og der var udsolgt på stadion. Der sad en 10-12.000, og det var virkelig et højdepunkt i Midtjylland. 

- At komme væk fra Herning/Ikast, som vi vekslede med et halvt år ad gangen, til at få vores eget stadion. Det gav en identitet til Midtjylland, som de stadig har i dag gennem deres brand. Det var højdepunktet i Midtjylland. 

- Vi spillede selvfølgelig i UEFA Cuppen og vandt på udebane i Nordirland, så det er nogle højdepunkter, som der springer op. Vi drillede også nogle af de store som FCK og AaB på det tidspunkt, da vi kom som nye. Det var også en god tid.

2004 var også året, hvor Peter Skov-Jensen kom på alles læber, da han stod en brandkamp for Danmark i VM-kvalifikationsopgøret mod Tyrkiet 13. oktober 2004. 

Han havde to år forinden fået kampe i målet for det danske landshold, men denne kamp var speciel. Målmanden var også en del af den danske EM-trup i Portugal i 2004 uden at få minutter på banen.

- Hjemmekampen mod Tyrkiet er helt klart et af højdepunkterne, hvor Jesper (Jesper Grønkjær, red.) fik et rødt kort efter en halv time, så vi skulle spille 10 mod 11 og forsøge at holde 1-0-føringen så længe som muligt. Tyrkiet brændte endda et straffespark. 

- Det var en super kamp, og jeg har da aldrig prøvet at være så populær efter en fodboldkamp som efter denne kamp med medierne og tv, der gik helt amok. 

- Den kamp var selvfølgelig stor, men også slutrunden i Portugal. Det var seks uger, hvor man var afsted. Tre uger hjemme i Vedbæk og tre uger i Portugal, så det var også stort at være med til og se, hvordan det foregår til en slutrunde. Alt det, som man havde set på tv, kunne jeg nu se fra det bedste sted. 

- Jeg havde den bedste plads på stadion. Jeg kunne selvfølgelig godt have tænkt mig at spille i Portugal, men det blev ikke sådan, så jeg sad på udskiftningsbænken og kunne se kampene. Det var helt fantastisk.

Det var en kæmpe oplevelse at være en del af det danske landshold for den vestjyske målmand, og han var en af de få spillere fra den danske række. Skov-Jensen kunne godt mærke, at cremen af dansk fodbold var samlet for at forsvare de danske farver. 

- Jeg vidste godt, at jeg kunne begå mig i Superligaen, men jeg vidste ikke, om jeg kunne begå mig internationalt, hvor landsholdet er. Jeg tror, at jeg var den eneste sammen med Stephan Andersen, der var fra den hjemlige Superliga. De andre spillede i udlandet. 

- Jeg tænkte derfor, om jeg kunne begå mig der, eller om det var for hurtigt. Det er jo et step op i forhold til Superligaen at se spillere fra Premier League, Bundesligaen og Italien, hvor Jon Dahl (Jon Dahl Tomasson, red.) spillede i Milan. 

- Det var 'creme de la creme'. Så jeg tænkte, om jeg overhovedet kunne følge med, og det fandt jeg så ud af, at det kunne jeg godt i de landskampe, hvor jeg spillede. Da jeg så fik muligheden for at komme til udlandet, der skulle det også prøves og opleves. 

- Det var et stort rygstød, og selvfølgelig er man stolt, når landstræneren ringer og udtager én. At spille for det danske landshold og spille i Parken foran dengang over 42.000 og synge med. Det står stadig højt på listen.

Jon Dahl imponerede

Når Peter Skov-Jensen skal fremhæve én spiller, som han har spillet på hold med, så vælger den danske målmand Jon Dahl Tomasson. Tomasson og Skov-Jensen havde et unikt makkerskab på det danske landshold, og han blev inspireret af den danske angriber. 

- Jeg har ikke rigtig haft nogle angribere, som jeg var bange for. Jeg har haft et samarbejde med en angriber, som imponerede mig, og det var på landsholdet med Jon Dahl (Jon Dahl Tomasson, red.). Han stod altid en halv time efter træning og trænede skud på mål, hvor han havde brug for en målmand. 

- Jeg har virkelig brugt meget tid sammen med Jon Dahl efter træning på skud. Han skulle bare forsøge at sparke dem ind. Det har imponeret mig. Det med at en spiller er så ærgerrig, og at man efter træning gerne ville blive bedre og bedre. Det fandtes jo ikke dengang i min verden, at der stod nogle efter træning og øvede for at blive bedre. 

- Det gav mig et indblik i, at jeg godt nok spillede i Superligaen, men hvis man spiller i udlandet, så kræver det bare lidt mere. Så var Jon Dahl også en angriber, der levede af mål og hans inderside, og det skulle han selvfølgelig blive ved med at styrke. 

- Det gjorde han, så det imponerede mig virkelig meget. I Bochum oplevede jeg også nogle kantspillere, der kun øvede indlæg. Det var så noget andet. Men det var det første indtryk af sådan en spiller, der gjorde det ekstra for at blive ekstra god.

Blev du inspireret af landsholdsspillernes professionelle tilgang til fodbolden?

- Alle på landsholdet er helt nede på jorden. Du kunne sagtens komme ind som en Superliga-spiller, og de så dig i øjenhøjde, selvom mange spillede i Premier League. Jeg var meget sammen med Thomas Sørensen, der spillede i England. 

- Der var aldrig noget med, at de følte sig bedre end mig. Jon Dahl forventede heller ikke, at jeg gjorde det for ham. Han kom og spurgte. De inspirerede også mig som Superliga-spiller. 

- Mange fans så også op til mig og så, hvordan jeg var over for spillerne. Den her ydmyghed ligger også godt til mange danske spillere, og man er ikke kæphøj. Det er nok også derfor, at mange kigger lidt skævt til Nicklas Bendtner. Han er én 'her kommer jeg'-type, og det kan man ikke rigtig forholde sig til. Man er vant til, at man er lidt mere ydmyg.

Skifte til Tyskland med passionerede fans

Præstationerne på landsholdet var med til at sende den danske målmand til tyske Bochum i januar 2005. Tyskernes sportsdirektør ville gerne have fingrene i den danske målmand, men i starten troede målmanden ikke helt, at interessen var reel. Skov-Jensen endte dog med at skifte til den tyske klub, der havde flere danskere på holdkortet. 

 - Jeg troede først, at det var lidt af en joke, fordi det var en dansk advokat, som der ringede. Efter nogle samtaler fandt jeg ud af, at han var rigtig gode venner med sportsdirektøren i Bochum. 

- Han blev ved med at presse på, om det ikke kunne være noget. Klubben havde set landskampen mod Tyrkiet, og målmanden dernede var blevet skadet, og han var faktisk blevet fodboldinvalid. De manglede derfor en målmand nu og her, og det var nytår 2005, at han ringede. 

- Jeg havde ligget i vinterpause i den tid, men jeg valgte at springe til. Jeg blev så fløjet direkte ned til en træningslejr, hvor de var i Sydspanien. 

- Heldigvis for mig var der tre andre danskere (Tommy Bechmann, Søren Colding og Peter Madsen, red.) på holdet på det tidspunkt, som kunne hjælpe mig i gang. Det var et vildt skridt op for mig i det professionelle liv. 

- Det var meget mere professionelt i Bochum, så det skulle jeg lige lære, og det hjalp de (danske spillere, red.) mig heldigvis med.

Skov-Jensen husker, at 150 Bochum-fans var rejst afsted for at se holdet på træningslejr, og til de normale træninger troppede der ofte 300-400 fans op. Derudover var presset fra de passionerede tyske fans massivt. 

Tiden i Bochum var en blandet fornøjelse for målmanden, hvor han blev henvist til bænken i starten og slutningen af tiden i den tyske klub.

- Det var lidt noget andet. Det var sportsdirektøren, som der gerne ville have mig. Det var ikke træneren. Træneren valgte derfor ikke at bruge mig det første halve år, og det var Peter Neururer. 

- Han valgte at bruge en anden målmand, og Bochum endte med at rykke ned. Jeg skal ikke sige, om det var derfor, men det er det i min bog. 

- Så blev Peter Neururer fyret, og så kom Marcel Koller til. Han valgte så at bruge mig i 2. Bundesliga. Der blev vi nummer ét, og jeg spillede alle kampe i 2. Bundesliga. Jeg fik så et halvt år i 1. Bundesliga, og så blev jeg skiftet ud og fik ikke min kontrakt forlænget.

Peter Skov-Jensen fik sig dog nogle store oplevelser i den tyske klub, som han husker tilbage på med stor glæde. 

- Det er en helt anden skala. Jeg sad og så Bundesliga hver lørdag. Derhjemme havde vi DR og tre tyske programmer i Esbjerg. Jeg kunne se de tyske kampe med de mange tilskuere. Det er noget helt andet i Tyskland i forhold til fans blandt andet. 

- At spille i Dortmund, selvom det 'kun' var Bochum, som de spillede mod, så var der 77.000 mennesker. I Schalke var 62.000. Jeg nåede ikke at spille i Bayern München, da vi mødte dem på hjemmebane, da jeg var der. 

- Der var 32.000 på vores hjemmebane, så det er en helt anden skala og oplevelse at være på de her stadions. Det var fedt at kunne spille foran så mange mennesker.

- Man lægger jo sjovt nok ikke mærke til dem, når man spiller, da man har tunnelsyn. Når man kommer ind og kommer ud igen, så får man fornemmelsen. Det var superfedt, og jeg ville kun unde fodboldspillere at opleve det. Jeg kan kun forestille mig at spille i Barcelona foran 100.000. Det må være en vild oplevelse.

Blev træt af livet som professionel

I sommeren 2007 var Peter Skov-Jensen fortid i Bochum, og nu skulle den danske målmand finde ud af næste kapitel i fodboldkarrieren. Han fik lov til at træne i Esbjerg under ledelse af Ove Pedersen. 

Pludseligt kom norske Sandefjord ind i billedet i august 2007. Klubben havde brug for en målmand, der kunne redde den fra nedrykning fra Tippeligaen. Han spillede godt, men det var ikke nok til, at klubben reddede livet. 

- Så lavede jeg en kontrakt med Sandefjord for en tre-fire måneder, og så tog jeg derop og spillede fire kampe. Jeg blev 'man of the match' i tre af dem, men det gjorde desværre ikke, at holdet ikke rykkede ned. Så valgte klubben at bruge den gamle målmand igen, og så var dét det.

Derefter var Peter Skov-Jensen træt af livet som professionel fodboldspiller, og derfor valgte han at lægge støvlerne på hylden i 2008.

- Jeg havde bare lyst til at have et '8-16'-job og komme ud på arbejdsmarkedet. Fodbolden hang mig lidt ud af halsen, så jeg gad ikke mere. Lysten var simpelthen væk til at skulle spille på højt plan. 

- Jeg spillede så i Køge, men det var efter arbejde, og der spillede jeg kun i et par måneder, og så var det helt væk. Så begyndte jeg som målmandstræner i stedet for.

Efter fodboldkarrieren har Peter Skov-Jensen gjort sig som målmandstræner. Først i Avarta, hvor han også vikarierede i målet, når der var behov for det. Derefter stod på Old Boys-fodbold i KB, hvor han vandt danmarksmesterskabet hele tre gange.

Har suget til sig fra Ove Pedersen

Nu har Peter Skov-Jensen kastet sig over trænergerningen på ungdomsniveau, og han er lige blevet ansat som cheftræner for Serie 1-klubben Ølstykke FC’s U14-hold. Han har også tidligere været ungdomstræner i andre klubber. I jobbet som målmandstræner har Skov-Jensen taget meget med fra de trænere, som han har haft igennem tiden.

- Ove (Ove Pedersen, red.) var grundstenen for Midtjylland helt i starten. Det er ham, som har bygget det hele op, og han troede på mig. Ove Pedersen har lært mig en del også taktisk og grundstenene, så holdet kunne fungere. Han sagde ofte, at man skulle have syv point i fem kampe. 

- Det betød, at vi godt kunne tabe, og det er helt okay, for vi skulle bare have syv point i fem kampe. Så det bevirkede, at vi måske vandt fire kampe og tabte én, for vi havde troen på det, og det var okay, at det ikke fungerede hele tiden. 

- Det var der plads til. Det tager jeg også med til mine drenge nu, og som jeg har sagt til dem: 'Det er okay at fejle'. Hvis man ikke forsøger noget andet end at spille bolden bagud eller til siden, så sker der aldrig noget. Man skal bare lære af de fejl, som man laver, så man ikke laver de samme fejl 10 gange. Man skal altid forsøge noget. 

- Jeg tror aldrig, at Brian Laudrup, Michael Laudrup eller Zlatan (Ibrahimovic, red.) ikke har lavet fejl i de ting, som de har lavet. De har kunnet noget og har betaget os, så det vil jeg aldrig tage fra nogle fodboldspillere. 

- Så de skal bare ud at more sig og have det sjovt, og så have det taktiske på rygraden, Det er min filosofi, og det, tror jeg, er kommet fra Ove kontra Erik (Erik Rasmussen, red.) og Troels (Troels Bech, red.). 

- Det er en kombination af det hele, og det har jeg taget med i de hold, som jeg havde før. Der kunne jeg se, hvordan de blomstrede op. Det kommer vi til at køre med i Ølstykke på U14.

Nærmest uvirkeligt

Landsholdskampe, over 170 kampe for både Esbjerg og FC Midtjylland og et ophold i en Bundesliga-klub. Det er mere, end hvad Peter Skov-Jensen havde turdet drømme om. Derfor er det også en stolt, tidligere landsholdsmålmand, der drager en konklusion på karrieren.

- Det havde jeg ikke set komme, da jeg først blev professionel som 28-årig. Det er en meget sen alder at blive det i. Jeg stoppede som 36-årig, så når jeg kigger tilbage, så nåede jeg alligevel meget i de otte-ni år, hvor jeg var professionel. Jeg nåede at spille i Superligaen, og jeg fik over 170 kampe for FC Midtjylland i alt. 

- Jeg har været med landsholdet og endda været til en slutrunde. Derudover nåede jeg at blive solgt til udlandet. Det var en drengedrøm, og noget jeg aldrig troede, at jeg skulle opleve. 

- Det blev pludseligt meget virkeligt på få år. At jeg skulle få fire landskampe og være med i to og et halvt år på landsholdet, det er lidt uvirkeligt, at det nåede at ske.

I dag arbejder Peter Skov-Jensen som servicemanager, og selvom han efter fodboldkarrierens ende tabte alle de optjente penge fra fodboldkarrieren, da han lavede nogle fejlslagne investeringer i Green Wind Energy, inden han tog til Tyskland, er han et godt sted i dag, forsikrer han om. 

- Lige nu kan jeg heller ikke eje noget, men der er mere i livet end at eje noget. Jeg klager ikke over mit liv nu, og jeg er ved at bygge det op igen efter det, som der skete dengang. 

- Jeg er et godt sted. Penge er ikke alt. Jeg kommer jo fra en tilværelse uden så mange penge, så jeg ved, hvordan det er. Det er fedt at have penge, men nu er jeg tilbage igen, og sådan er det, siger Peter Skov-Jensen til LigaBold.dk.

Peter Skov-Jensen er noteret for over 340 kampe samlet i sin tid i Esbjerg og FC Midtjylland.