2022-09-04 06:30:02

Seriespiller er skiftet til Spanien: Et talent uden lige

Anas Guendouri har forladt VB 1968 til fordel for spanske CF Rayo Majadahonda. Værebro-cheftræner Christos Patsamanis siger til bold.dk, at Guendouri har store kvaliteter. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 7. runde

FT

VB

2 - 3

LED

21-årige Anas Guendouri har taget et stort spring fra den nye Danmarksserie-klub VB 1968 (Værebro Boldklub) til Rayo Majadahonda i den tredjebedste række i Spanien. 

Her skal offensivspilleren forsøge at få succes, og hvis man spørger Værebro Boldklub-cheftræner Christos Patsamanis, så er der gode muligheder for det. 

Cheftræneren siger til bold.dk, at Guendouri har et særligt touch og flow i spillet.

- Selv inden jeg blev træner, var jeg kæmpe tilhænger af Anas (Guendouri, red.). Jeg synes, at han er et talent uden lige. Jeg har det fantastisk med det. Han er helt igennem en skøn knægt, der har skullet kickstarte sin karriere igen. Det har han fået gjort, og nu er der opstået en mulighed, og den har han håndteret til perfektion.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Seriespiller er skiftet til Spanien: Et talent uden lige
Foto: CF Rayo Majadahonda

Hvad kan han som spiller?

- Han har et vanvittigt touch. Hans første-touch er genialt. Han har et flow med bolden, som man ikke ser, særligt mange spillere har. Det virker så ubesværet på mange måder. Han kan nærmest med begge ben. I min optik er han lige så meget en tier, og det har de også set en logik med i Spanien fremfor at være på kanten, som han er blevet placeret på herhjemme. 

- Han er ikke den hurtigste, hvis man ser bort fra de første meter. Han har en sublim teknik og en dejlig flair, men han er også en klog fodboldspiller. En ting er at have de tekniske færdigheder, men hvis man ikke kan bruge dem på de rigtige tidspunkter, så er det ikke meget værd, siger Christos Patsamanis til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover Værebro Boldklub har Guendouri en fortid i FC København, Brønshøj og AB. I den seneste sæson blev Guendouri noteret for ti kampe for Værebro Boldklub, og han kom til serieklubben inden forårets kampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 7. runde

FT

VB

2 - 3

LED

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
annonce
annonce
annonce