Sevilla kan lørdag aften vinde den spanske pokalturneringen, når holdet møder Barcelona i finalen i Madrid.
For Sevillas argentinske forsvarsspiller Gabriel Mercado byder kampen nok på et møde med Barcelonas Lionel Messi, og Mercado ved, at der venter en stor opgave mod landsmanden.
- Hvis jeg sparker ham ned, kan jeg aldrig tage tilbage til Argentina, siger Mercado til AS.
- Man kan ikke stoppe Messi ved bare at begå frispark mod ham. Man sætter en tackling ind, men så rejser han sig bare og spiller videre. På banen tænker han kun på, hvordan han kan gøre ondt på modstanderen og få scoret.
- Han er uden tvivl den bedste i verden. Han er over det hele på banen, scorer mål og serverer boldene for sine holdkammerater. Vi får en masse at se til i forsvaret, og vi skal spille en perfekt kamp. Vi drømmer om at vinde trofæet, og det bliver ikke nemt at tage den drøm fra os.
Barcelona og Sevilla har mødt hinanden to gange i denne sæson. Barcelona vandt 2-1 på hjemmebane, mens kampen i Sevilla endte 2-2.


Sevilla
Barcelona
Copa del Rey































