


Sevilla tog imod Atlético Madrid i La Liga lørdag aften. Der var vigtige point på spil for begge mandskaber, da Sevilla lå nummer 18 før kampen, mens gæsterne lå nummer fire.
Det undertippede hjemmehold kom bedst fra start, da Issac Romero blev tildelt et straffespark efter ti minutter.
Akor Adams skulle tage sig af det, og han scorede, selvom Atlético Madrid-målmand Juan Musso kastede sig til den rigtige side.
Herefter fulgte en jævnbyrdig periode, hvor der var mange fysiske dueller midt på banen.
Efter 35 minutter fik Atlético Madrid bragt balance i regnskabet, da Javier Bonar dukkede op på bagerste stolpe og headede udligningen i mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det så dermed ud til, at pausestillingen skulle være 1-1, men i halvlegens overtid ville Nemanja Gudelj det anderledes. Han kom først på et hjørnespark og headede Sevilla i front.
Atlético Madrid kæmpede med at kreere chancer, og det virkede til, at Diego Simeones tropper savnede Julian Alvarez, der startede kampen på bænken.
Efter en times spil var Sevillas Issac Romero tæt på at udbygge føringen, men han misbrugte den store chance.
Gæsterne forsøgte at lægge tryk mod slutningen. Sevilla stod dog godt imod og kæmpede en vigtig sejr hjem.
Dermed ligger Sevilla nummer 15 i La Liga med tre point ned til Mallorca under nedrykningsstregen, mens Atlético Madrid ligger nummer fire. Der resterer syv runder.

Steinlein stiller Tullberg-garanti
Hattrick | Afsnit 7Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op.
Læs mere
Sevilla
Atletico Madrid
La Liga

























