2
Fremover skal den tidligere Lyngby-spiller Herolind Shala tørne ud i tyrkisk fodbold.
Det meddeler Eliteserie-klubben Stabæk på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at klubben er blevet enig med BB Erzurumspor fra den næstbedste tyrkiske række om en handel.
Shala har været Stabæk-spiller siden marts i år og har nået 13 kampe og lavet fire oplæg på de godt syv måneder i klubben.
Herolind Shala var i dansk fodbold i godt et år, hvor han spillede med i superligasæsonen 17/18, hvor Lyngby rykkede ned. I alt nåede han 21 kampe og to mål for De Kongeblå.
Den 29-årige midtbanespiller er desuden noteret for 25 landskampe for Kosovo.


Stabæk
Norge Eliteserien
































