SIF-chef efter ny nedtur: Naturligt at kigge på mig

Hvad er løsningen på Silkeborg IF’s problemer i denne sæson?

Det blev til endnu et nederlag i 3F Superligaen, da silkeborgenserne gæstede Monjasa Park i Fredericia.

Her missede de nok en gang vigtige point i kampen om overlevelse, da de tabte 1-2 til de nærmeste konkurrenter fra FC Fredericia.

Efter kampen blev cheftræneren for Silkeborg IF, Kent Nielsen, forholdt den undervældende periode, og om han stadig er den rigtige mand til at stå i spidsen for klubben fra søhøjlandet.

- Jeg har jo altid sagt, at det er en del af spillet. Klubber skal altid spørge sig selv, om det her er løsningen.

- Og det lever jeg egentlig fint med.

- Klubben skal selvfølgelig kigge på mig, for det er mit ansvar overordnet set, så det er da naturligt, at de stiller sig selv det spørgsmål.

- Så må I (pressen, red.) drøfte det videre med dem, siger Kent Nielsen til den skrevne presse.

Det var dog ikke det eneste negative spørgsmål, som Kent Nielsen var blevet stillet efter ny nedtur.

- Jeg blev spurgt, om der stadig var tro på tingene, og der måtte jeg bare spørge, om de virkelig tror på, at trænere ikke har en indædthed, indebrændthed og en tro på, at det bliver næste gang, at vi vinder.

- Det er det, man har i sig. Det gælder både trænere, men også spillerne, sluttede Kent Nielsen af.

Kent Nielsen blev efterfølgende også forsvaret af én af sine spillere efter søndagens opgør, hvor Tonni Adamsen ikke mente, at man kunne pege fingre ad cheftræneren.

Nogle klubber skifter jo trænere for at skubbe noget mere energi eller vilje ind i truppen – er der noget i den stil, som man kan gøre i Silkeborg?

- Man kan starte med at kigge indad. Det er det første og vigtigste. Føler man selv, at man bidrager med nok energi til holdet?

- Derefter gælder det om at være en enhed. Det er et holdspil. I nogle tilfælde kan der komme noget ekstraordinært fra en enkelt spiller, men det er ikke en enkeltmandspræstation.

- Det er en holdsport, og vi bliver nødt til at stå sammen.

- Når andre ser os ude, så er det der, at vi rykker tættere sammen i bussen og bibeholder denne tiltro til hinanden.

- Det ved jeg, at vi har, og det er det, vi skal blive ved med, pointerer Tonni Adamsen.