2024-01-22 09:51:49

SIF-profil vil videre: Ikke altid man er enig

Mark Brink har fortalt Silkeborg, at han gerne vil prøve sig af i udlandet, men sportschef Jesper Stüker ser gerne, at det først bliver til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Silkeborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

MFF

2 - 0

SIF

25-årige Mark Brink har spillet hele karrieren i Danmark og føler sig klar til at tage næste skridt.

Midtbanespilleren har udviklet sig til en stor profil for Silkeborg, hvor han har været siden skiftet fra Esbjerg for fire år siden, og flere klubber i udlandet lurer på Brink.

Igennem flere transfervinduer har Silkeborg afvist bud på Mark Brink, og igen denne vinter er der interesse for ham.

Brink har kontrakt til sommeren 2025, og den bliver næppe forlænget.

- Det er den vej, pilen peger, og det er forståeligt, siger Silkeborg-sportschef Jesper Stüker til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -SIF-profil vil videre: Ikke altid man er enig
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Mark har også givet udtryk for, at nu har han spillet fodbold i Danmark, siden han kom frem, og at han har et ønske om at skulle prøve noget andet.

- Derfor er der også en udløbsdato på ham, men vi vil være kede af at sende ham af sted nu, for han er vigtig for vores hold, og det vil nok alt andet lige være nemmere at løse sådan noget i en sommerferie mellem to sæsoner.

Så I ser gerne, at han tager foråret med, og så kan han tage næste skridt til sommer?

- Vi har da snakket om det, og det er jo ikke altid, man nødvendigvis er helt enig om, hvornår det skal være, men sådan er det nok i alle klubber, siger Stüker.

Tæt på i sommer
bold.dk og flere andre medier har beskrevet, at Silkeborg har afvist bud på Mark Brink i flere vinduer, men Jesper Stüker nedtoner det en smule.

- Det kan lyde voldsomt, men det er det altså ikke. Jeg vil ikke sætte tal på, men der er altid en historie bag, som må blive mellem spilleren og os.

- Det var tæt på i sommer, hvor der var en fælles plan, men det gik så i vasken af andre årsager. Når der så ikke sker noget, bliver man igen en vigtig brik på et hold, og så ændrer tingene sig bare.

- Der er et loft for, hvor meget vi føler, vi kan bære, i forhold til hvor mange vi kan sælge, siger Jesper Stüker til bold.dk.

Silkeborg står til at miste Tobias Salquist denne vinter, hvis de sidste formaliteter i forbindelse med skiftet til Chicago Fire går i orden.

Brink har spillet 136 kampe for Silkeborg.

Valenciennes og Holstein Kiel har været kædet sammen med midtbaneprofilen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

MFF

2 - 0

SIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce