2022-08-25 20:23:10

Silkeborg må nøjes med ECL efter skuffelse

Silkeborg IF må en tur i Conference League-gruppespillet, efter de torsdag aften blot fik 1-1 mod HJK Helsinki, som dermed går videre med sammenlagt 2-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - anden finale

FT

SIF

1 - 1

HJK

40'
01
Malik Abubakari
Mål
75'
11
Joel Felix
Mål

Inden torsdagens dyst stod det allerede klart, at der ville være europæisk fodbold på JYSK Park gennem efteråret, men det store spørgsmål var dog bare, om det skulle være Europa League eller Conference League?

Silkeborg havde nemlig muligheden for at spille sig i Europa League-gruppespillet, da de på hjemmebane tog imod HJK Helsinki i returopgøret i playoff-runden.

Her var det dog de finske gæster, som havde de bedste kort på hånden, da de kom til kampen med en 1-0-sejr i bagagen.

Her var det Kent Nielsens tropper, som sad på spillet i første halvleg, men alligevel var en stor fejl ved at koste.

Efter få minutter lignede det ellers, at SIF-keeper Nicolai Larsen ville samle en bold op på kanten af feltet, men der kom dog en HJK-spiller stormende og stjal den for næsen af ham.

SIF slap dog med skrækken, da chancen løb ud i sandet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Silkeborg må nøjes med ECL efter skuffelse
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Langskud sænkede Silkeborg

Værterne var derfor blevet advaret, og derfor indledte de jagten på et føringsmål på JYSK Park.

Den var tæt på at komme efter små 20 minutter, da Nicklas Helenius formåede at komme først på et indlæg og panden kuglen mod målet, men bolden fløj lige forbi den ene opstander.

Sebastian Jørgensen var også tæt på at skabe stor jubel, men denne gang stod stolpen i vejen for Silkeborg, og det blev dyrt.

Få minutter før pausen leverede Malik Abubakari nemlig et fremragende mål, da han tog chancen fra midten af banen og bankede bolden ned i netmaskerne bag Nicolai Larsen, som ikke var i nærheden af stregen.

Joel Felix skabte stor SIF-jubel

I anden halvleg var Silkeborg så tvunget frem på banen for at score flere mål, hvis de ikke skulle tage sig til takke med blot et Conference League-gruppespil.

De fik da også en god start igen, da Nicolai Vallys meldte sig ind i kampen med et hårdt skud få minutter inden i halvlegen.

Efter pausen var det fortsat Silkeborg, som sad solidt på spillet, men de kunne ikke trænge igennem den finske betondefensiv, som gang på gang afviste.

20 minutter før tid troede størstedelen af tilskuerne på JYSK Park dog, at forløsningen var kommet, da Vallys sendte et hovedstød afsted, men endnu engang brændte SIF-profilen.

Fem minutter senere fik SIF-tilhængerne dog endelig noget at juble over, da en bold blev slået i boksen.

Her endte den lidt tilfældigt for fødderne af Joel Felix, som fik sendt udligningen over stregen.

Nu pressede Kent Nielsens tropper på for endnu en scoring, og de valgte da også at satse hele butikken i jagten.

Der kom dog ikke flere scoringer i opgøret, selv om Oliver Sonne dybt inde i overtiden fik sendt et godt skud afsted fra distancen, som dog fløj forbi det finske mål.

Dermed må Silkeborg nu en tur i Conference League-gruppespillet, efter det sammenlagt blev til et 1-2-nederlag til HJK Helsinki.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - anden finale

FT

SIF

1 - 1

HJK

40'
01
Malik Abubakari
Mål
75'
11
Joel Felix
Mål
Annonce

83 kommentarer

Se kommentarer
Annonce