2025-12-12 07:08:51

Silkeborg udnytter ikke købsoption på Clemmensen

Silkeborg IF har valgt ikke at aktivere købsoptionen på Benjamin Clemmensen, der dermed vender tilbage til Vendsyssel FF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Silkeborg IF forstærkede i sommerens transfervindue forsvaret med 20-årige Benjamin Clemmensen.

Den unge midtstopper blev hentet ind på en lejeaftale, mens Silkeborg IF samtidig havde sikret sig en købsoption i aftalen.

Superliga-klubben oplyser fredag, at de har valgt ikke at udnytte købsoptionen på Benjamin Clemmensen, der dermed vender tilbage til Vendsyssel FF til nytår efter endt lejeophold.

- Vi hentede Benjamin ind på en kort aftale, da vi var hårdt ramt af skader i centerforsvaret, og han har leveret en professionel og dedikeret indsats her i SIF, hvor han har været med til at styrke træningsmiljøet og budt sig til.

- Vi vurderer dog, at vi står i en anden situation nu end i sommer, og at der vil være et stykke vej til spilletid for ham. Derfor har vi valgt at sige tak for denne gang til Benjamin, som vi ønsker al muligt held og lykke videre, siger sportschef Jesper Stüker til klubbens hjemmeside.

Benjamin Clemmensen nåede at få spilletid i to pokalkampe og en enkelt 3F Superliga-kamp.

Podcast Cover

Er FCK utroværdige?

Hattrick | Afsnit 160

FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.

Læs mere
-22:28

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce