Silkeborg gæster på søndag AGF, som har fået en flyvende start i 3F Superligaen.
Uwe Röslers tropper har vist en enorm intensitet i de første syv spillerunder, og netop det skal Silkeborg sørge for at lukke ned for via en god boldomgang.
Sådan lyder vurderingen fra midtbanespilleren Mads Larsen i et interview med SIF TV.
- Det bliver en kamp med gang i. Det er et AGF-hold, der virkelig er kommet godt ud af starthullerne og som bringer en masse energi.
- De vil gerne fremad banen, og det vi prøve at se, om vi kan bryde lidt ned ved at holde fast i bolden. Det bliver en megasvær kamp, men vi tager derud med optimisme og tro på vores egne evner i forhold til at præstere godt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mads Larsen peger videre på, at det efterhånden er blevet lidt af et rivalopgør, når SIF og AGF mødes.
- Det er jo sådan lidt et rivalopgør her i Midtjylland, så der bliver gang i den. Vi skal se, om vi kan få en sejr derude.
- Vi skal gøre noget af det, vi gør godt. Vi skal holde i bolden, så de ikke får lov til at spille fysisk. Der er de bedre end os, siger Mads Larsen til SIF TV.
Opgøret mellem AGF og Silkeborg spilles søndag klokken 14:00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
Silkeborg IF
3F Superliga




























