Simon Kjær ser ud til at være på vej ind i FC Midtjyllands bestyrelse.
De danske mestre holder mandag ekstraordinær generalforsamling, og her vil klubben gå efter at vælge Kjær ind i bestyrelsen, skriver Børsen.
Også hospitalsdirektør i Region Midtjylland, Tina Ebler, ventes at indtræde i bestyrelsen på mandagens generalforsamling.
35-årige Simon Kjær meddelte i midten af januar, at han stoppede sin aktive fodboldkarriere, efter han ikke havde spillet fodbold siden sidste sommer, hvor han forlod AC Milan.
Simon Kjær har en fortid i FC Midtjyllands ungdomsafdeling og nåede 19 førsteholdskampe for klubben, inden han tog til Palermo tilbage i 2008.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kjær nåede i karrieren også forbi Wolfsburg, Roma, Lille, Fenerbahce, Sevilla, Atalanta og altså senest AC Milan, ligesom han nåede 132 landskampe for Danmark, hvor han som bekendt også var anfører.
Nu ser det ud til, at han er klar til det næste kapitel i karrieren uden for kridtstregerne.
DBU-formand Jesper Møller fortalte i kølvandet på Simon Kjærs karrierestop, at DBU ville forsøge at tilknytte ham i en eller anden funktion. Læs den historie her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga



































