2021-06-05 22:52:23

Simonsen assisterede i Haiti-debut: 10-0

Jeppe Simonsen fik lørdag sin debut for Haiti mod Turks- og Caicosøerne, hvor SønderjyskE-spilleren blev noteret for en assist i 10-0-sejren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lørdag aften dansk tid fik SønderjyskEs Jeppe Simonsen sin debut for Haiti, da de i første runde af CONCACAF's VM-kvalifikation tørnede sammen med Turks- og Caicosøerne.

Og det endte med at blive en debut, som Simonsen nok sent vil glemme. Haiti var nemlig klasser bedre end sin modstander i et opgør, hvor den tidligere danske U21-landsholdsspiller bragte sig selv i fokus.

Kampens helt store højdepunkt var dog Duckens Nazon, som formåede at score hele fire mål i løbet af ti minutter i første halvleg, og ved det andet mål var det netop Simonsen, som blev noteret for en assist.

Simonsen fik 66 minutter i sin debut for Haiti, som endte med at vinde med hele 10-0 over Turks- og Caicosøerne.

Jeppe Simonsen får muligheden for at gentage den personlige succes den 8. juni, når Haiti tørner sammen med Nicaragua i VM-kvalifikationen.

I første omgang blev Jeppe Simonsen også noteret for en scoring, men det viste sig efterfølgende at være en fejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

 

11 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0