


Søndag eftermiddag skulle Daniel Høeghs kommende klub FC Basel forsøge at hente sæsonens andet store trofæ i pokalfinalen, efter det schweiziske mesterskab allerede var sikret. Modstanderen var Sion, der ikke havde tænkt sig at lægge sig for mestrenes favoritværdighed.
En sidegevinst ved at vinde finalen for FC Basel var, at de havde muligheden for at tangere FC Sions 12 pokaltriumfer, der placerer dem som den andenmest vindende klub i den schweiziske pokals historie.
Efter 18 minutters spil kom Sion foran, da topscorer Moussa Konaté gjorde det til 1-0. I anden halvleg scorede Edmilson Fernandes og Carlitos det til 2-0 og 3-0, og da Basel ikke formåede at svare igen, blev det også slutresultatet.
Det blev dermed Sion, der snuppede pokalen og holdt fast i deres pokalsuverænitet over FC Basel.


Basel
FC Sion
Pokal





























