John Dyring har det seneste lange stykke tid døjet med en ankelskade, og den koster nu den 35-årige Skive-spiller karrieren.
Dyring skal nemlig opereres, og fremtidsudsigterne for et comeback er for usikre, og derfor vil Dyring selv sige stop.
- Jeg er selvfølgelig frustreret, ked af det og chokeret over alle de her negative ting i forhold til, at jeg nu ikke kommer tilbage på banen. Jeg er faktisk lige nu mere skadet, end den gang jeg fik skaden, og det er det, der gør mest ondt, siger Dyring til klubbens hjemmeside.
- Alle de forskellige behandlingsformer, jeg har været igennem, er alle mislykkedes, og den ene har været mindre behjælpelig end den anden. Nu skal jeg så opereres, og her bliver det en 'nu håber vi på det bedste'-operation, da specialisterne ikke rigtig kan vurdere det, før jeg er blevet åbnet op.
John Dyring startede sin seniorkarriere i Viborg, og han har siden været forbi AC Horsens, Thisted, Hobro og altså Skive, hvor han spillede størstedelen af sin karriere.
Det blev i alt til 26 kampe i Superligaen for Viborg i perioden 2000 til 2006.



Skive IK






























