Hollandske Ibrahim Afellay har siden 2015 været ejet af Stoke, men nu er det slut. De to parter er blevet enige om at ophæve samarbejdet et halvt år før tid.
Den tidligere landsholdsspiller har været hårdt plaget af skader i hele sin karriere, og det har også været tilfældet i tiden i Stoke. I denne sæson har han ikke spillet et eneste sekund.
Vi skal helt tilbage til december 2017 for at finde Ibrahim Afellays seneste optræden for Stoke. Den kom i en Premier League-kamp mod Chelsea.
Den 32-årige hollænder har i årenes løb været forbi PSV Eindhoven, FC Barcelona, Schalke 04 og Olympiakos. Han har desuden spillet hele 53 kampe på det hollandske landshold.



Stoke
Championship





























