

Ikke siden 4. august har Anders Klynge optrådt i 3F Superligaen, mens Pontus Rödin ikke har været på grønsværen siden den 11. august.
Alexander Busch sad ude i næsten hele foråret, inden han fik comeback mod Lyngby Bodklub tilbage i slutningen af september. Her fik det unge forsvarstalent ét minut, men siden da har han ikke været en del af kamptruppen.
Fælles for de tre Silkeborg-spillere er skader. Skader, der har været drilske.
Søndag spille Silkeborg deres sidste kamp i 2024 i 3F Superligaen, og derfor regner cheftræner Kent Nielsen stærkt med, at han har trioen tilgængelig, når sæsonen starter op igen i februar.
Faktisk regner han med, at Pontus Rödin og Alexander Busch kan spille en rolle i de kommende pokalkampe mod AaB.
- Det gør jeg. I hvert fald Rödin. Han har spillet en del reserveholdskampe og skal også spille igen på tirsdag. Jeg tror også på, at han kan være med i pokalkampene.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Busch kommer til at spille noget på tirsdag mod Randers, mens Klynge er den, vi stadig må dosere, hvor vi har et håb. Vi har et håb omkring Klynge, mens vi har en tro på, at de to andre godt kan lykkes.
- Rödin tror jeg er med lige fra start af, mens jeg tror Busch snart kan komme med. Det er det, vi tror på.
- Det er sådan nogle specielle og langvarige skader. Og det er vel kun Busch, der har været lidt frem og tilbage. Vi har hele tiden set med Busch om, hvor lang kan der gå.
- Da han blev skiftet ind ovre i Lyngby, var det ikke længe, selvom vi godt vidste, han ikke kunne spille meget. Så trænede han, og så fik han efterveer af det. Så vi har passet lidt på igen, og det er noget drilsk noget det her, hvor man hele tiden følger kroppen, fortæller Kent Nielsen til Bold.
Den første kvartfinale mod AaB spilles næste søndag på Jysk Park, inden returopgøret spilles i Aalborg den 16. december.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Silkeborg IF
3F Superliga






































